Nødvendighed vækker nye idéer

Selvfølgelig har antallet af mennesker en betydning. Men folks forbrug betyder meget mere. Den vigtigste udfordring er, hvordan vi løfter flere af os ud af fattigdom – folk i Delhis slum, småbønderne i Rwanda – mens vi reducerer den effekt, vi hver især har på planeten.

5. januar 2011

Selvfølgelig har antallet af mennesker en betydning. Men folks forbrug betyder meget mere. Den vigtigste udfordring er, hvordan vi løfter flere af os ud af fattigdom – folk i Delhis slum, småbønderne i Rwanda – mens vi reducerer den effekt, vi hver især har på planeten.

Verdensbanken skønner, at over en milliard mennesker i ulandene i 2030 vil tilhøre den globale middelklasse. Det er en stigning fra 400 millioner i 2005. Og det er positivt. Men det vil tage hårdt på kloden, hvis de skal spise kød og køre i benzinbiler, som vi gør i dag. Det er for sent at hindre år 2030’s nye middelklasse i at blive født, men det er ikke for sent at ændre måden, vi alle vil producere og forbruge på.

“At spise mindre kød virker mere fornuftigt end at sige: ‘Få færre børn!’” siger Hervé Le Bras.

Hvor mange mennesker kan Jorden brødføde? Joel Cohen har brugt flere år på at gennemgå al forskning om emnet.

“Jeg skrev bogen, fordi jeg troede, at jeg ville kunne besvare det spørgsmål, men jeg blev klar over, at det ikke kan lade sig gøre med vores nuværende viden,” siger han. Til gengæld fandt han en kolossal mængde af “politiske tal beregnet til at overbevise folk”.

I århundreder har befolkningspessimister råbt dommedagsprofetier efter dem, der mener, at mennesket nok skal klare sig. Indtil nu har optimisterne haft ret, men hverken historien eller videnskaben er nogen sikker vejviser for fremtiden. Ingen ved, hvor mange vi ender med at blive, og hvordan vi kommer til at leve. For det afhænger af valg, vi ikke har truffet endnu, og ideer, vi ikke har fået.

Ifølge Joel Cohen kan vi “sørge for, at alle børn er mætte nok til at lære noget i skolen og uddannede nok til at kunne løse de problemer, de møder som voksne”.

Diskussion var allerede i gang på Thomas Malthus’ tid. Da han formulerede sin lov om, at ukontrolleret befolkningstilvækst ville føre til hungersnød, erklærede han, at det var en positiv mekanisme, fordi det får os til at lette bagdelen. Mennesket er “dorsk, ugideligt og uvillig til at arbejde, medmindre det er tvingende nødvendigt”. Men nødvendighed, tilføjer han, giver håb:

“De udfoldelser, som mennesket finder det nødvendigt at give sig af med for at brødføde sig selv eller sin familie, vækker ofte evner, der ellers for stedse kunne have ligget slumrende, og det er en udbredt iagttagelse, at nye og usædvanlige situationer gerne udvikler hjernen, så den bliver egnet til at klare de vanskeligheder, den er inddraget i.”

Snart er vi syv milliarder, i 2045 ni milliarder. Lad os håbe, at Thomas Malthus har ret med hensyn til vores opfindsomhed.

Måske er du interesseret i ...

Læs også