Krokodillekød satte skub i hjernens udvikling

Ny forskning tyder på, at vores forfædre fik større hjerner af at spise fedt krokodillekød.

4. juni 2010 af Christine Dell'Amore, National Geographic News

Hulemennesket havde krokodiller på menuen, og indtagelsen af reptilets fedtholdige kød kan have hjulpet tidlige mennesker til at udvikle større hjerner, viser en ny undersøgelse.

Undersøgelsen bygger på knogler og genstande fra et forhistorisk “køkken”, som udgør de tidligste vidnesbyrd om, at mennesker spiste dyr, der lever i vandet.

Der er fundet stenredskaber og knogler fra slagtede skildpadder, krokodiller og fisk på det 1,95 millioner år gamle fundsted i det nordlige Kenya. Der blev ikke fundet menneskeknogler, men kombinationen af efterladenskaber tyder på, at tidlige mennesker brugte stedet til at tilberede måltider.

Flerumættede fedtsyrer styrkede de små grå

Ifølge undersøgelsens ophavsmænd kan tilskuddet af vandlevende byttedyr i tidlige menneskers kost have fået hjernen til at vokse hos visse homininer – mennesker, menneskeforfædre og deres nære udviklingsmæssige slægtninge.

Det skyldes, at reptiler og fisk er særligt rige på flerumættede fedtsyrer med lange kæder. Nogle eksperter mener, at dette såkaldte gode fedt var “en del af pakken” i den menneskelige hjernes udvikling, siger David Braun, der er arkæolog ved University of Cape Town i Sydafrika og har stået i spidsen for undersøgelsen.

Opdagelsen af beviser på “hjerneføde” i yngre Pliocæn (for ca. tre til 1,8 millioner år siden) kan forklare, hvordan større hjerner – eksempelvis hos vores formodede direkte forfader Homo erectus – opstod hos mennesker og deres slægtninge for omkring 1,8 millioner år siden, siger David Braun.

Tidlige mennesker var ikke krokodillejægere

Der blev fundet rester af omkring 48 dyrearter ved udgravningsstedet i Kenya, som engang var et delta gennemstrømmet af små floder.

Foruden de vandlevende dyr er der beviser på, at tidlige mennesker smovsede i pattedyr som forhistoriske næsehorn, flodheste og antiloper, fortæller forskerne i en rapport, der er offentliggjort i denne uge i internetudgaven af tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences.

Nogle af dyreknoglerne havde skæremærker fra simple, skarpkantede stenredskaber, oplyser undersøgelsens ophavsmænd.

Men de kenyanske homininer var ikke krokodillejægere, understreger David Braun.

I stedet var tidlige mennesker formentlig ådselsædere, der slæbte kødet fra kadaverne med hjem til køkkenområdet, hvor de skar det op og – før ilden holdt sit indtog i menneskets historie – spiste det råt.

Gav reptilrig kost mennesker et forspring?

Teorien om, at en kost med vandlevende dyr “var sund med hensyn til vækst og udvikling, virker rimelig”, siger Dean Falk, antropolog ved Florida State University i USA, i en e-mail. Men “den gamle teori om, at hjernens størrelse ‘voksede med raketfart’ for omkring to millioner år siden, har fået færre tilhængere de seneste 10 år”, tilføjer Dean Falk, der ikke har medvirket i forskningen.

I en undersøgelse fra 2000, der blev ledet af Dean Falk og offentliggjort i Journal of Human Evolution, fandt man således, at dele af hjernen hos den menneskelige forfaderslægt Australopithecus allerede var begyndt at ændre form – en tendens, der forbindes med en øget hjernestørrelse – for godt og vel to millioner år siden.

Ikke desto mindre siger forskningsprojektets leder, David Braun, at for slægten Homo generelt kan en varieret menu af pattedyr og reptiler på et tidspunkt i den menneskelige udvikling “have været det, der gav os det afgørende forspring i tilpasningen”.

Måske er du interesseret i ...

Læs også