En lur booster hjernen til ny effektivitet

Hvis din hjerne var en e-mail-konto, er det at tage en lur måden at rydde op i din indbakke

4. marts 2010 af Victoria Jaggard, San Diego, National Geographic News

En ny undersøgelse forklarer måske, hvorfor mennesker bruger så megen tid i REM-søvn (Rapid Eye Movement) - et stadie af søvn karakteriseret af hurtige bevægelser med øjnene.

Videnskabelige undersøgelser af søvn har over mange år antydet, at søvn øger evnen til at opbevare og sortere viden i vores hukommelse, hvilket har ført til tankegangen, at en god nats søvn er bedre for indlæringen end at terpe hele natten.

Nu har en undersøgelse anført af Matthew Walker fra Berkeley Universitetet i Californien muligvis opklaret, hvordan det foregår. Når vi sover, flyttes information, der er opbevaret i korttids-hukommelsen, over til langtidsdatabasen i hjernebarken.

Denne aktivitet hjælper hjernen med at bearbejde ny information og skaber plads til, at hjernen kan modtage nye oplevelser. Det betyder, “at det ikke bare er vigtigt at sove, efter man har læst, men at det er kritisk at sove før man læser,” siger Walker.

“Søvn forbereder hjernen ved at gøre den som en tør svamp, der er klar til at suge information til sig.”

Middagsluren virker

Walker og hans hold bad 39 unge mennesker udføre forskellige opgaver. Nogle af dem skulle så sove i 90 minutter, mens de andre forblev vågne.

Derefter skulle begge grupper udføre nye opgaver. Dem, der havde sovet, klarede opgaverne langt bedre end dem, som ikke havde sovet.

Målinger af den elektriske aktivitet i hjernerne af dem, der havde sovet, afslørede, at deres “indbakke” blev ryddet i løbet af deres fase 2 ikke-REM søvn.

Undersøgelsen fastslår, at en middagslur gavner, men kan også have løst gåden om, hvorfor folk behøver fase 2 søvn.

Selvom REM-søvnen - “drømmesøvnen” - er bedre kendt, bruger vi faktisk halvdelen af natten i fase 2 ikke-REM søvn.

REM-søvn er afgørende for mere kompleks tænkning, såsom at associere mellem indlærte fakta.

“Når man har et problem, er der jo ikke nogen, der siger ‘vær vågen på det’,” siger Walker..

Søvn, specielt REM-varianten, giver hjernen mulighed for at bruge information, der i første omgang virker usammenhængende i forhold til ens mentale søgen og komme med kreative løsninger.

Walker mener, at drømme kan være et testområde for problemløsning i ubevidstheden.

En lur gavner ikke alle

Ifølge psykiatriprofessor Sara Mednick fra University of California, San Diego, betyder Walkers undersøgelse ikke, at alle bør snuppe sig en “siesta”.

Nogle folk har tendens til at være groggy og desorienterede, når de vågner på grund af søvn inerti.

“Det sker, når du vågner fra en dyb søvn,” forklarer Mednick.

Da hjernens temperatur og blodomløb falder, imens man sover, kan det være grimt lige pludseligt at blive vækket og opleve intensiveret hjerneaktivitet.

Tidligere undersøgelser har vist at folk, der ofte tager en lur, plejer at sove let. Det betyder, at de bruger mindre tid i dyb ikke-REM søvn.

Hvis en lur gør dig groggy, kan du muligvis få en lignende effekt ud af at tage en mental pause, siger Mednick.

“I nogle tilfælde gavner en stille pause hukommelsen ligeså meget som en lur.”

Måske er du interesseret i ...

Læs også