En talende robot hjælper 69-årige Nabeshima Akiko med at købe ind i en test udført af forskere fra Keihanna Science City. Japans 29 millioner ældre udgør 23 % af befolkningen og overgår langt de unge i antal. Det er bekymrende, for hvem – eller hvad – skal forsørge de gamle fremover? Foto: Randy Olson

Galleri: Vi lever længere

Forlænget levetid er et af menneskehedens største fremskridt; i dag er hvert niende menneske på kloden 60 år eller ældre. En aldrende befolkning skaber nye udfordringer: Der bliver stadigt færre personer til at forsørge de ældre.

14. oktober 2011

Forlænget levetid er et af menneskehedens største fremskridt; i dag er hvert niende menneske på kloden 60 år eller ældre. Vores forlængede levetid er en væsentlig årsag til den globale befolkningsvækst. En aldrende befolkning skaber nye udfordringer: Der bliver stadigt færre personer til at forsørge de ældre. Men dette kan måske blive en anledning til at bruge de ældres erfaringer og menneskelige ressourcer positivt.

Denne ældre kvinde tilhører et af Indiens ca. 500 forskellige nomadefolk – i alt omkring 80 millioner mennesker, der kun har få rettigheder. Som fire ud af fem ældre i verden modtager hun ingen pension. Foto: Lynsey Addario

Hvem kalder du gammel? Da Frank Shearer første gang tog vandski på i 1939, bestod de af træplanker med gummispænder ovenpå. Nu, hvor han er 100 år, er han langt bedre udstyret og får stadig skummet til at sprøjte nær sit hjem i delstaten Washington. Foto: David Mclain

Patienter med Alzheimers sygdom laver morgengymnastik. Udviklede lande har den største andel af ældre, men i lande i Asien og Latinamerika vokser antallet af ældre hurtigere. Det giver kun disse lande kort tid til at omstille sig til flere ældres behov for f.eks. sundhedsydelser. Foto: Maggie Steber

Kame Ogido på 89 samler tang til den kaloriefattige kost, som måske bidrager til, at Okinawa har en af de højeste levealdre i verden på 82 år. Sunde ældre udgør et ofte uudnyttet potentiale. Når de har mulighed for at blive på arbejdsmarkedet, kan de bidrage positivt til deres lokalsamfund. Foto: David Mclain

Måske er du interesseret i ...

Læs også