Virus skal slås på hjemmebanen

Smitsom virus kan ikke spredes uden os. Men finder vi virussets håndlangere i menneskets celler, kan vi måske stoppe pandemier.

21. januar 2010 af Farhana Hossain

Få måneder efter udbruddet af influenza A (tidligere kaldet svineinfluenza) i Mexico og USA sidste forår kom de første rapporter om resistens over for influenzamedicinen Tamiflu. Det var ikke nogen overraskelse, for vinteren før var de fleste tilfælde af almindelig influenza også resistente over for Tamiflu. Hvorfor har vi ikke antivirale midler, der er lige så effektive som antibiotika mod bakterier?

Virus er mere udspekulerede; de muterer så hurtigt, at de smutter gennem fingrene på selv den bedste medicin. Men forskere arbejder nu på en ny, radikal strategi, der måske kan afværge fremtidige pandemier og producere et bredspektret lægemiddel mod virus. Ideen er enkel: I stedet for at angribe virus direkte rettes angrebet mod de menneskelige celler, som er inficerede. Bakterier er organismer, der er udstyret til at reproducere sig selv, og antibiotika angriber denne mekanisme. Men et virus er en parasit: Det invaderer værtscellen og overtager cellens maskineri for at formere sig selv.

Virus-formeringen skal stoppes

Et virus laver tusindvis af kopier af sig selv, hvilket betyder tusindvis af muligheder for at mutere og udvikle resistens over for medicinen. Men et lægemiddel, der ødelægger den del af en menneskecelle, som hjælper virusset med at formere sig, ville kunne stoppe det med kun en lille risiko for resistens. “Og hvis man kan identificere en værtsfunktion, som hiv, influenza og ebola alle har brug for, kan man få ét lægemiddel, der er aktivt mod alle tre – et bredspektret antiviralmiddel,” siger Michael Kurilla fra USA’s nationale institut for allergi og smitsomme sygdomme.

Nøglen er at finde det rette mål – et gen og det protein, det omkoder, som menneskecellen ikke har brug for, men som virusset har. Menneskets dna indeholder over 20.000 gener, men mange er passive; nogle er f.eks. kun aktive på fosterstadiet. Nu hvor hele menneskets arvemasse er kortlagt, kan forskerne systematisk lede efter mål ved at sætte enkelte gener i mange celler ud af funktion og se, hvad der sker. Et amerikansk medicinal-firma bruger en tretrinsproces (se illustration på foregående sider). Først inficeres celler med et harmløst retrovirus, der tilfældigt splejser sig selv ind i dna’et og slår alle gener ud, der står i vejen. Andre grupper sætter udvalgte gener ud af kraft med matchende stykker rna. Hvis cellen overlever uden et bestemt gen og nu er resistent over for infektion, er netop denne kombination af gen og protein et lovende mål for en ny medicin.

Det første af den slags lægemidler kaldes Maraviroc, og det bliver allerede brugt i behandlingen af hiv-infektioner. Det blokerer et protein på cellens overflade, der fungerer som en receptor for hiv-virusset. For nylig har man igangsat kliniske forsøg med lægemidlet Fludase, der inaktiverer de receptorproteiner, som både influenza A og almindelig influenza bruger til at trænge ind i cellerne i menneskers luftveje.

Jagten

For at finde nye mål for antiviral medicin leder forskere efter gener, som menneskeceller ikke har brug for, men vira har. Her beskrives én måde at lede på.

1. Find overflødige gener Et harmløst retrovirus bruges til at slå et forskelligt gen ud i hver menneskecelle i en koloni. Hvis en celle overlever, betyder det, at genet, der var skydeskive, ikke producerede livsvigtige proteiner.

2. Fjenden nærmer sig De celler, der er tilbage, mangler et gen, de ikke har brug for. De er smittet med et virus, f.eks. influenza, der normalt ville slå dem alle ihjel. Men nogle overlever.

3. Find de overlevende Hvis en celle overlever virusset, tyder det på, at virusset ikke kunne formere sig uden proteinet indkodet af det manglende gen. Ny antiviral medicin kan måske ramme proteinet uden at skade menneskeceller.

4. Bryd cirklen Et virus’ livscyklus kan forstyrres i forskellige stadier af medicin, der rammer menneskeprotein. Den eneste p.t. godkendte medicin af den slags blokerer en receptor, som hiv behøver for at trænge ind i immunceller.

Traditionelle antivirale lægemidler angriber selve virusset. F.eks. blokerer Tamiflu et overfladeprotein på influenzavirusset, der muliggør, at det kan gå videre og smitte næste celle.

Måske er du interesseret i ...

Læs også