Hvad vejer en sky?

Faktisk kan en ganske almindelig sky veje flere tusind ton.

22. april 2014

"Alt i verden består af atomer, også skyerne," fortæller atomfysiker Helge Knudsen fra Aarhus Universitet. "Og i fysikkens verden bruger vi betegnelsen molarmasse, når vi udregner, hvor meget ting vejer, ud fra deres atomers vægt." Et mol er et antal, og molarmassen er vægten af et mol atomer.

En sky er vanddamp

Skyen består af små vanddråber og vand i gasform, som vi kalder vanddamp, og det er temperaturen, der afgør, hvor meget vanddamp den kan indeholde. Ved for eksempel 20 °C kan luften indeholde 1,7 % vand i gasform, og ved at gange vandatomernes antal (mol) med molarmassen kan man finde frem til, at vanddampen i en sky på 1 km3 kan veje 17.000 ton.

Skyen er lettere end tør luft

Men hvordan kan en sky, der er så tung, svæve i luften? Det kan den, fordi vanddampen i skyen er lettere – den vejer 18 g pr. mol – end den tørre luft, der omgiver den, som vejer hele 29 g pr. mol.

Måske er du interesseret i ...

Læs også