Iskaffe stammer fra Vietnam

Sidst i det 19. århundrede var Vietnam under fransk kolonistyre. Omkring 1890 anlagde franskmændene store kaffeplantager i højlandet nær grænsen til Laos, og naturligvis drak man også kaffe (cà phé på vietnamesisk) lokalt. Men de franske kolonister insisterede på at få mælk i kaffen, ligesom derhjemme. Det var imidlertid ikke så enkelt. Man havde ikke køleskabe, og det var vanskeligt at opbevare mælk i den tropiske hede, så man var nødt til at bruge kondenseret mælk.

25. juli 2013

Sidst i det 19. århundrede var Vietnam under fransk kolonistyre. Omkring 1890 anlagde franskmændene store kaffeplantager i højlandet nær grænsen til Laos, og naturligvis drak man også kaffe (cà phé på vietnamesisk) lokalt.

Men de franske kolonister insisterede på at få mælk i kaffen, ligesom derhjemme. Det var imidlertid ikke så enkelt. Man havde ikke køleskabe, og det var vanskeligt at opbevare mælk i den tropiske hede, så man var nødt til at bruge kondenseret mælk.

På et tidspunkt fandt nogen på at videreudvikle denne opskrift til cà phé sua dá, som er vietnamesisk iskaffe. Vietnameserne brygger deres kaffe på en phin, som er en forenklet model af den franske stempelkande. De kommer både kaffe og kondenseret mælk i, og kommer så vand i. Når kaffen er færdig, hældes den over is i høje glas.

Under Vietnamkrigen gik store dele af produktionen i stå, og efter den kommunistiske magtovertagelse blev kaffeplantagerne kollektiviseret. Resultatet var dårlig kvalitet og lavt udbytte, men med reformerne i 1986 blev det igen muligt at eje plantager privat, og produktionen kom på fode. Vietnam er i dag verdens næststørste producent af kaffe, efter Brasilien og foran Colombia.

Måske er du interesseret i ...

Læs også