Fremtidens føde: Tilbage til rødderne

Tusinder af de afgrødesorter og husdyrracer, der tidligere gav os mad på bordet, er i fare for at blive udryddet. Men de kan være nøglen til at sikre verdens fødevareforsyning mod fremtidige sygdomme­ og klima­forandringer.

I delstaten Iowa i USA ligger der et landbrug på 360 hektar, hvor afgrøderne får lov til at gå i frø. Det kan virke ulogisk, men alt ved Heritage Farm står i stærk kontrast til naboernes marker med sojabønner og majs i snorlige rækker, der er indbegrebet af moderne landbrugsdrift.

Formålet med Heritage Farm er ikke at høste afgrøder, men at indsamle frø. Det er hjemsted for Seed Savers Exchange, en af USA’s største, ikke-statsejede frøbanker.

Tilbage i 1975 fik Diane Ott Whealy testamenteret nogle kimplanter fra to gamle sorter, som hendes oldefar bragte med sig til USA fra Bayern i 1870: Grandpa Ott’s purpurpragtsnerle og hans tyske lyserøde tomat.

Diane og hendes mand, Kent, ville gerne bevare disse særegne sorter for eftertiden og besluttede sig for at skabe et sted, hvor folk kunne opbevare og bytte frøene fra deres egen fortid.

Byttecentralen har nu over 13.000 medlemmer, og arvestykkerne, der består af frø fra mange tusind varieteter, opbevares i kølerum, frysere og rodkældre. Rundt om en gammel rød staldbygning, der er dækket af Grandpa Ott’s dybt purpurfarvede pragtsnerler, dyrkes der en skøn mangfoldighed af udvalgte grønsager, urter og blomster.

“En gang om året registrerer vores medlemmer deres frø i den her,” siger Diane Ott Whealy og rækker mig et eksemplar af 2010-årbogen for Seed Savers Exchange.

Den er lige så tyk som en telefonbog, og side efter side er fyldt med eksotiske bønner, hvidløg, kartofler, peberfrugter, æbler, pærer og blommer – alle forsynet med eget navn, personlig historie og særlige karaktertræk.

Der er et æble kaldet beautiful arcade, en “gul frugt med røde plamager”, et andet hedder prairie spy og beskrives som “fremmeligt”, og et tredje, sops of wine, kan dateres tilbage til middelalderen. Der er også en estisk gul cherrytomat erhvervet fra “en ældre russisk dame” i Tallinn, en bønne fundet af arkæologer, der ledte efter fossiler af dværgelefanter i New Mexico, og et persisk stjernehvidløg fra “en basar i Samarkand”.

Gamle grønsagssorter er det seneste årti kommet på mode blandt en fødevarebevidst ny generation, der lægger vægt på at spise lokale produkter og bevare de gamle sorters smag og egenskaber.

De gamle sorter fås stort set kun på torvemarkeder og i specialforretninger og er blevet fortrængt fra supermarkederne af moderne enkeltsortsfrugter og -grønsager, der er avlet til at kunne tåle fragt og have et ensartet udseende, ikke med henblik på smagen.

Men interessen for at bevare de gamle sorter er andet og mere end en flirt med velsmagende, lokalt dyrket frugt og grønt. Det er også en kampagne for at beskytte verdens fremtidige fødevareforsyning.

Abonnér

Syv milliarder mennesker i verden. Følg med i udviklingen. Abonnér på National Geographic

Måske er du interesseret i ...

Læs også