Hvad æder sig ind på Titanic?

Nede på havbunden er Titanic i adskillige processers vold.For det første er det 270 m lange skib et gigantisk festmåltid for marine organismer. Bløddyr har fortæret en stor del af Titanics træ – og efterladt stålskroget til mikroskopiske bakterier og svampe.

24. august 2010

Nede på havbunden er Titanic i adskillige processers vold.

For det første er det 270 m lange skib et gigantisk festmåltid for marine organismer. Bløddyr har fortæret en stor del af Titanics træ – og efterladt stålskroget til mikroskopiske bakterier og svampe. Efterhånden som mikrober æder sig ind i Titanic, danner de selvforsynende biologiske samfund, der ligner istapper og kaldes “rusttapper”. I 1996 var der ifølge skøn fra Roy Cullimore, mikrobiolog og erfaren Titanic-forsker, omkring 650 ton (tør vægt) rusttapper på ydersiden af Titanics stævnsektion alene (billede). Rusttapperne er siden fortsat med at gro på både indersiden og ydersiden af vraget.

Rusttapperne breder sig måske også til det indvendige af den forreste mast, hvilket kan få den til at bryde helt sammen inden for det næste år eller to, vurderer Roy Cullimore, der er stifter af Droycon Bioconcepts Inc., en bioteknologisk virksomhed med base i Regina i Canada.

Det øverste promenadedæk smuldrer også langsomt, siger han, og med den nuværende udvikling falder det måske sammen i løbet af 20 år.

Da man byggede Titanic, siger Roy Cullimore, brød folk “jern i naturlige lejer og omdannede det til stål. Nu er ‘skadedyrene’ ved at splitte stålet ad, og noget af biomassen i rusttapperne bliver igen til råjern” – råt, uraffineret jern.

En stor del af det fordøjede jern blander sig med havmiljøet, bemærker han, og ender med at blive optaget i dyrs blodkredsløb eller i vandplanter, der har brug for jern til fotosyntese.

Selv uden rusttapperne ville Titanics skrog nedbryde sig selv ret effektivt, bl.a. fordi dets blanding af metaller danner en proces, der kaldes galvanisk korrosion. Bly, bronze, messing og andre metaller i Titanic er ædlere end det jern, der udgør det meste af stålet i skroget, og derfor bedre til at holde på deres elektroner. Når jern forbindes med et af de andre metaller i en elektrolyt som f.eks. saltvand, vandrer elektronerne fra det ene metal til det andet, og det får ifølge U.S. National Oceanic and Atmospheric Administration jernet til at korrodere hurtigere.

Havstrømme og mennesker er hårde ved Titanic

Nordatlantens overflade var uhyggeligt rolig den nat, Titanic sank, men kraftige og skiftende strømme langs havbunden går også ud over vraget.

“Den ændrer sig hele tiden,” siger P. H. Nargeolet fra RMS Titanic Inc. om strømmen. “Al den skubben frem og tilbage, frem og tilbage svarer til en orkan, der i et par timer rusker et træ til den ene side og i et par timer til den anden side. Til sidst bukker træet under.”

“Jeg kunne se nogle enkelte huller i dækket for et par år siden,” siger han. “Nu er hullerne ved at blive rigtigt store – strømmen går frem og tilbage og bearbejder dem 24 timer i døgnet.”

Mennesker har måske også været med til at fremskynde skibets forfald – og de har i hvert fald pillet ved dets hvilested.

Tusindvis af genstande er således legalt blevet bjærget, og et ukendt antal andre er måske fjernet ulovligt. Skibe med forskere, filmfolk og turister har efterladt nutidigt affald.

Derudover har havforsker Robert Ballard, der ledede genopdagelsen af skibet i 1985, og andre fremsat den teori, at ubåde kan have skadet Titanic betragteligt ved at lande på eller støde ind i skibet – hvilket Ekspedition Titanic ifølge den ene projektleder, David Gallo, vil være påpasselig med ikke at gøre.

Ubådene vil udforske omkring skibet, men tage alle tænkelige forholdsregler for ikke at skade det eller blive viklet ind i vraget – hvilket vil være til fare for både Titanic og det dyre udstyr, siger David Gallo, der leder afdelingen for særlige projekter hos Woods Hole Oceanographic Institution.

“Vi vil passe meget på ikke at røre ved skibet,” siger han. “Det er ligesom et kirurgisk indgreb: Der er altid en risiko, men vi har gjort alt, hvad vi kan, for at sikre, at vi ikke griber ind i noget ved selve stedet.”

Ekspedition Titanic vil måske også skaffe konkrete beviser på, hvilke skader, der indtil nu er påført af mennesker – indtil nu har den slags beviser mest bygget på rygter, siger David Gallo. Undersøgelsen vil højst sandsynligt afsløre dykkerlodder, kabler og andre moderne efterladenskaber, der måske på et tidspunkt skal fjernes.

Måske er du interesseret i ...

Læs også