Svensk krigsskib fra 1500-tallet afslører historiens hemmeligheder

Forskere og dykkere er begyndt at studere de hemmeligheder, som krigsskibet Mars har gemt på i 450 år.

8. juli 2014 af Jane J. Lee, National Geographic News

Krigsskibet, der blev døbt Mars Makalös (Den mageløse Mars) efter den romerske krigsgud, var det største og mægtigste krigsskib i verden og den svenske flådes stolthed. Men skibet gik op i flammer i et brutalt søslag i 1564 og sendte 800-900 svenske og tyske søfolk – og en formue i guld og sølv mønter ned på bunden af Østersøen.

Vraget af det berømte krigsskib blev fundet for et par år siden. Nu har forskerne fastslået, at det enestående skib også er det bedst bevarede af sin slags og repræsenterer den første generation af Europas store, tremastede krigsskibe.

Bidrager med ny værdifuld viden

Søfartshistorikere ved ret meget om skibe fra 1600-tallet, men meget lidt om krigsskibene fra 1500-tallet, fortæller Johan Rönnby, der er professor i marinarkæologi ved Södertörn Universitet i Sverige og studerer det 197 fod (60 m) lange vrag.

"Det er det led, vi manglede," siger Johan Rönnby, hvis arbejde til dels er finansieret af et legat fra National Geographic Society's Global Exploration Fund, som har fondskontor i Stockholm. 1500-tallet er en betydningsfuld periode, siger han, fordi det er der, man begyndte på at bygge de store tremastede krigsskibe.

Forskerne har fundet last fra tidlige krigsskibe kaldt galeoner – lidt senere udgaver af den type skib, som Mars er et eksempel på. Og de har fundet stumper af skibe, blandt andet det britiske flagskib Mary Rose, der sank i et søslag i 1545. Men de har aldrig fundet noget, der var så velbevaret som Mars.

Skibsvraget bliver skannet med 3D teknologi

Johan Rönnby og hans forskerhold vil gerne bevare Mars på havbunden og i stedet bruge scanninger i 3D og fotos til at lade verden få del i vraget.

Med hjælp fra bl.a. Richard Lundgren, der er medejer af det profesionelle dykkerfirma Ocean Discovery, som assisterer med marinarkæologisk arbejde, har Johan Rönnby stykket fotomosaikker og scanninger af vraget sammen for at frembringe rekonstruktioner i 3D. De arbejder denne sommer med støtte fra National Geographic Society/Waitt-støtteprogrammet på at færdiggøre deres scanninger af hele skibet.

Det er dyrt at bjærge skibet, og det kan gøre alvorlig skade på de fundne genstande. De laserscanninger, som Richard Lundgren og hans kolleger har lavet, gengiver skibet med 2 millimeters nøjagtighed – mere end nok til at tilfredsstille de fleste forskere.

Ved hjælp af nogle relativt nye redskaber og metoder har arkæologerne nu en mulighed for at rekonstruere de sidste minutter, før skibet – og alle sjælene ombord – gik ned, fortæller Richard Lundgren. Og det giver en indsigt i, hvordan folk opførte sig i et søslag.

Fundet af Mars

Skattejægere, arkæologer og historieentusiaster har i årevis ledt efter Mars. Men de havde ikke heldet med sig før foråret 2011, hvor en gruppe dykkere lokaliserede et af marinarkæologiens største fund på 75 meters dybde. Sagnet fortæller, at et spøgelse rejste sig fra infernoet for at beskytte det stolte skib fra nogensinde at blive fundet.

Opdagelsen udgør kulminationen på to årtiers eftersøgning, udført af Richard Lundgren, hans bror Ingemar og deres kollega Fredrik Skogh. Mændene har drømt om at finde den mageløse Mars lige siden de som børn besøgte Stockholm og så det andet ikoniske svenske krigsskib, Vasa. Det var til dels på grund af den drøm, at Richard og Ingemar Lundgren blev professionelle dykkere.

NG staff, Jamie Hawk. Source: Richard Lundgren, Ocean Discovery

Krigsmaskine

Mars sank den 31. maj 1564 ud for den svenske ø Öland. Skibet lagde sig på styrbords side på bunden af havet. Lave mængder af sediment, langsomme havstrømme, iltfattigt vand og fraværet af pæleorm, som nedbryder vrag af træskibe i andre have på måske bare 5 år, var alle medvirkende til at bevare krigsskibet i bemærkelsesværdig god stand.

Det, der gør fundet endnu mere spændende, siger Richard Lundgren, er at Mars ikke sank på grund af dårlig konstruktion eller sømandskab.

"Mars var en funktionsdygtig krigsmaskine, der fungerede ekstremt godt i kamp," forklarer han. Da den gik ned, var den lastet til bristepunktet med kanoner, sømænd og alt, hvad der var brug for til et skib bygget til krig (herunder otte forskellige slags øl). Selv udkigstønden havde kanoner. Dette krigsskib havde "en ildkraft, der var totalt uhørt" for sin tid, fortæller Richard Lundgren. Og det er de kanoner, der spillede en rolle i forliset.

Op i flammer

Mars gik ned midt i et søslag med den danske flåde, som havde allieret sig med soldater fra Hansestaden Lübeck. Svenskerne jog danskerne på flugt på slagets første dag, siger Johan Rönnby. På den anden dag besluttede tyskerne sig for at prøve lykken.

Flådestyrkerne fra Lübeck begyndte at skyde ildkugler mod Mars og formåede til sidst at lægge sig op på siden af det brændende skib, så sømændene kunne gå ombord. Krudtet om bord på krigsskibet gav ekstra brændstof til infernoet, og varmen blev så intens, at kanonene begyndte at eksplodere, fortæller Johan Rönnby.

Det var de eksplosioner, der til slut sank skibet. Sagnet fortæller imidlertid en noget anden historie.

På den tid forsøgte de svenske konger at konsolidere deres magt, forklarer Johan Rönnby. " den katolske kirke var et problem for de nye konger, fordi den var så magtfuld," siger han. I et forsøg på at mindske kirkens magt, konfiskerede monarker som svenske kong Erik 14. – der fik Mars bygget – kirkeklokker, smeltede dem om og brugte metallet til at lave kanoner til deres nye krigsskibe. Sagnet fortæller, at det var de omsmeltede kirkeklokker, der dømte Mars til dens evige grav i havet. Krigsskibet var bevæbnet med enten 107 eller 173 kanoner i mange forskellige størrelser.

En tidsmaskine

"Det er ikke bare et skib, det er en slagmark," siger Johan Rönnby. Når man dykker på vraget, "er man meget tæt på den dramatiske brand om bord, mennesker, der slog hinanden ihjel, mens alt brændte og eksploderede," siger han.

Da Richard Lundgren og hans kolleger bragte et stykke af skibets skrog op til overfladen, lagde de da også mærke til, at træet lugtede brændt. "I sidste ende tror jeg, at det er målet med arkæologien – at diskutere os selv og de menneskelige aspekter af fundstedet, siger Johan Rönnby.

Læs mere

Her i pressemeddelelsen kan du læse mere om krigsskibet Mars og udforskningen af det: Pressemeddelelse: National Geographic Society støtter udforskning af svensk krigsskib

Måske er du interesseret i ...

Læs også