Nyt lys over sænket svensk krigsskib

I 1564 under den nordiske syvårskrig sank svenskernes flagskib, Mars, i Østersøen. Nu afslører moderne teknologi alle detaljerne ved det imponerende krigsskib.

24. november 2014 af Claus Lutterbeck

Eksplosion og inferno af ild

I et drabeligt søslag i 1564 mellem svenskerne og den dansk-lybske alliance blev Mars skudt i brand. Ilden åd sig ind til krudtkammeret og fik Mars til at eksplodere i et inferno af ild. Skibet trak op imod 800 svenske og tyske søfolk og soldater med sig i Østersøens dyb.

Mars fundet i 2011

Historikerne vidste, at skibet havde kanondæk og var det største af sin art, som var bygget under overgangen fra middelalder til nyere tid, og en eftersøgning blev sat i gang sidst i 1900-tallet. Der skulle gå hele 20 år, før dykkere i 2011 lokaliserede skibet ud for Öland.

Læs: Legenden om det svenske flagskib Mars

Dyk ned i den spændende beretning om fundet af Europas dengang mest imponerende krigsskib. Læs også om forskernes arbejde med at samle data og foretage opmålinger af skibet med fem etager, som lå 75 meter nede i Østersøen. Læs den fulde artikel om Mars fra National Geographic nummer 11/14 her:

NB! Du skal have en profil på National Geographic for at downloade artiklen. Det er gratis at oprette og tager kun et øjeblik. Når du klikker på downloadknappen, får du mulighed for at oprette en profil.

Måske er du interesseret i ...

Læs også