Et jagerfly fra 2. Verdenskrig, som for nylig blev fundet i Egypten af et olieefterforskningshold, kaldes "flyvningens svar på Tutankhamons grav". Det bærer spor efter 70 år i Saharas ørken, men anses ikke desto mindre for at være i en tilstand, som havde det befundet sig i en "tidskapsel".

Galleri: Fly fra 2. Verdenskrig fundet i ørken

Et jagerfly fra 2. Verdenskrig, der er fundet i den egyptiske ørken, beskrives som "flyvningens svar på Tutankhamons grav".

24. maj 2012

Et jagerfly fra 2. Verdenskrig, der er fundet i den egyptiske ørken, beskrives som "flyvningens svar på Tutankhamons grav". Foto: Jakub Perka, BNPS.

Propellen fra P-40 Kittyhawk-flyet blev vredet ud af facon, da flyet nødlandede i 1942. Billeder taget af den polske oliearbejder Jakub Perka viser, at det amerikansk byggede jagerbombefly er stort set intakt, selv om motoren og landingsstellet brækkede af ved mødet med jorden.

P-40-fly i amerikansk antræk har kurs hen over de blå vidder under 2. Verdenskrig. P-40 blev bygget af virksomheden Curtiss-Wright med hovedsæde i Buffalo i delstaten New York og var blandt de amerikanske styrker bedst kendt som Warhawk. Briterne gav deres ca. 3000 P-40-fly, heriblandt den nyopdagede jager i Egypten, tilnavnet "Kittyhawk". Foto: National Archives/Corbis.

Instrumenterne i cockpittet på RAF-jagerbomberen er stort set intakte. "Flyet er i det store hele komplet," siger Ian Thirsk. "Det er ligesom en tidskapsel." Ian Thirsk håber, at Kittyhawk'en med tiden vil ende på RAF-museet i London. "Vi samarbejder med den forsvarsattaché i Cairo i et forsøg på at bjærge flyet," siger han.

Kan skudhuller i skroget være en del af forklaringen på, hvorfor RAF-flyet styrtede til jorden for 70 år siden? Måske, men det er nok mere sandsynligt, at det er nyere skudmærker, der er forårsaget af lokale med skydevåben, siger Ian Thirsk. "Jeg tror, der er blevet skudt til måls efter det, siden det blev fundet første gang," siger han.

Selv om den næsten 200 liter store brændstoftank havde været fuld, er det ikke sikkert, at det havde reddet den 24-årige oversergent Dennis Copping, da han i 1942 fløj tilbage fra fronten for at få repareret flyet. "Piloten var langt væk fra det operationelle område. Han havde ikke noget at gøre der," siger Ian Thirsk. "Han for vild og løb tør for brændstof." På tidspunktet for styrtet kæmpede den britiske hær med tyske og italienske styrker i slaget ved el-Alamein i Nordafrika.

Kittyhawk'ens V12-motor ser næsten ud til at være i funktionsdygtig stand, selv om den har ligget udsat for ørkenens varme og sandstorme i 70 år. Flyet var velegnet til operationer i ørkenen, siger Ian Thirsk. "Det var meget robust og i stand til at medbringe en større bombelast."

Kittyhawk'ens ammunition - som f.eks. kuglemagasinet på billedet - og de vingemonterede maskingeværer blev fundet intakte. Det 70 år gamle våbenudstyr er muligvis endda i funktionsdygtig stand, hvis man skal dømme ud fra det egyptiske militærs beslutning om at fjerne bevæbningen af hensyn til sikkerheden. I deres storhedstid leverede disse våben afgørende luftstøtte til de britiske tropper på landjorden.

Efter at have fjernet Kittyhawk'ens radio og batterier blev piloten tilsyneladende ved flyet, i hvert fald et stykke tid. I betragtning af, hvor meget piloten var afveget fra kursen, var chancen for at blive fundet af et eftersøgningshold meget lille, siger Ian Thirsk. Til sidst, gætter Ian Thirsk, "forsøgte han at komme væk, men den stakkels mand havde ikke en chance, fordi det var så afsides og langt ude i ørkenen."

Årtiers slibning med ørkensand har fjernet en stor del af bemalingen såvel som det stof, der dækkede halen på flyet fra 2. Verdenskrig. Flyets metalskrog er dog usædvanligt velbevaret takket være det tørre ørkenklima, siger Ian Thirsk. I 1950'erne blev der fundet andre nedskudte fly fra 2. Verdenskrig i Sahara, det mest kendte er et amerikansk B-24 Liberator-bombefly ved navn Lady Be Good.

Et P-40 demonstrerer i 1942 sin skudkraft på et skydeterræn tilhørende virksomheden Curtiss-Wright i Buffalo i delstaten New York. Det enmotores, ensædede P-40 blev både brugt som jager og som bombefly af de allierede styrker. Foto: Hulton-Deutsch Collection/Corbis.

Det menes, at oversergent Copping overlevede styrtet og derefter brugte sin faldskærm som telt, før han gjorde et desperat forsøg på at forcere ørkenen til fods. Ifølge Ian Thirsk er der planer om at gøre et forsøg på at finde levningerne af den forsvundne pilot.

Måske er du interesseret i ...

Læs også