Arbejdere på japansk atomkraftværk udsat for livsfarlig stråling?

Hvilken form for stråling er arbejdere på Japans ødelagte atomkraftværk - og almindelige mennesker - udsat for? Og hvad er strålesyge egentlig?

21. marts 2011 af Charles Choi, National Geographic News

Risikoen for stråling fra atomkraftværket i Fukushima kan være både vidtrækkende og langvarig. Mens en beredskabsgruppe forsøger at forhindre en katastrofal nedsmeltning på Fukushimas Daiichi-atomkraftværk i Japan, har faretruende strålingsniveauer ført til lokale evakueringer og angst over hele landet, der i forvejen er rystet af det voldsomme jordskælv og tsunamien 11. marts. Hvor meget stråling er arbejderne i Fukushima - og almindelige mennesker - udsat for? Er situationen værre end Three Mile Island eller Tjernobyl?

Når situationen på Fukushimas Daiichi-værk er så anspændt, skyldes det bl.a. de uforudsigelige udsving i strålingsniveauer.

Tirsdag i sidste uge medførte en revne i en af atomkraftværkets fire beskadigede reaktorer, sandsynligvis "et udslip af en sky, muligvis af radioaktiv damp", siger helsefysiker Kathryn Higley. "Kort efter så man strålingsniveauerne ryge i vejret omkring værket, selv om de så ud til at være faldet", tilføjer Kathryn Higley, der leder afdelingen for atomteknologi og strålingshelsefysik på Oregon State University i USA.

På visse tidspunkter i sidste uge nåede strålingsniveauerne på atomkraftværket ifølge Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) op på 400 millisievert i timen, før de igen dykkede til 0,6 millisievert i timen. Millisievert er den internationalt accepterede måleenhed for strålingsdoser baseret på biologiske indvirkninger på mennesker.

400 millisievert i timen er "meget. Man vil virkelig nødig opholde sig der i længere tid", siger Kathryn Higley. Til sammenligning modtager en gennemsnitsperson omkring én til to millisievert om året fra naturlige kilder i miljøet, og et røntgenbillede af brystet giver omkring 0,2 millisievert. 50 millisievert er ifølge World Nuclear Association - en international organisation til fremme af atomkraft - den laveste akkumulerede dosis pr. år, hvor der er påvist strålingsrelateret cancer hos voksne.

Hvad er strålesyge?

Mennesker får strålesyge - akut strålingssyndrom - når de udsættes for høje doser stråling inden for et tidsrum på minutter eller timer. Med et strålingsniveau på 400 millisievert i timen risikerer arbejderne på atomkraftværket at få strålesyge, afhængig af hvor lang tid de udsættes for strålingen. En samlet dosis på 1000 millisievert på en dag - f.eks. fra to kortvarige eksponeringer på 500 millisievert - kan forårsage midlertidig strålesyge, som kan føre til kvalme og nedsat blodtal, men ikke død. Et par minutters udsættelse for 5000 millisievert ville sandsynligvis dræbe omkring halvdelen af de eksponerede i løbet af en måned, medmindre der blev givet aggressiv medicinsk behandling. Er man først blevet udsat for sådanne niveauer, "har strålingen reelt lavet huller i cellevæggene", siger Kathryn Higley. "På et vist tidspunkt kan cellerne ganske enkelt ikke klare flere skader, og ved ekstremt høje doser svigter organfunktionerne."Men selv ved høje doser vil man formentlig kunne overleve noget i den størrelsesorden, hvis man får virkelig god lægebehandling."

"Svært at sige" noget om strålingsrisiko

I sidste uge forsøgte omkring 330 nødarbejdere i Fukushima at holde atomkraftværket nedkølet med havvand for at forhindre overophedning af brændselsstave og yderligere udslip af radioaktivt materiale. For at begrænse eksponeringen arbejdes der ifølge Associated Press i små grupper, som rykker ind i ca. 15 minutter ad gangen og derefter skynder sig ud igen. Men selv denne fremgangsmåde med korte skift er ingen garanti for, at arbejderne slipper uskadt fra det. "Jeg kan kun sige, at det er ligesom selvmordssoldater i en krig," siger Keiichi Nakagawa, professor i radiologi på Tokyos universitet, til AP.

Oregon State Universitys Kathryn Higley føler sig ikke lige så sikker. Det er "svært at sige på nuværende tidspunkt", siger hun. "Reaktorer konstrueres med det in mente, at der er potentielle områder, hvor der kan være høj stråling. De har særlige sikkerhedsområder, hvor folk kan arbejde i nødsituationer. Det afhænger meget af, hvilke opgaver der skal udføres."

Lige nu er den mest presserende opgave for myndighederne at få kølet reaktorerne ned. "Varmen er skyld i mange af udslippene, og derfor prøver de at køle med havvand og fjerne overskydende varme," siger Kathryn Higley. "Så snart de har opnået en stabil kølesituation, vil de kigge på, hvordan de kan gøre værket mere stabilt."

Måske er du interesseret i ...

Læs også