Stonehenge: Hvis stenene kunne tale

Ny forskning giver nye svar på gåden om Stonehenge.

30. oktober 2009 af Caroline Alexander

Man får ofte sit første glimt, når man flintrer forbi på hovedvej A303, som uanfægtet skærer næsten lige hen over selve indgangen til monumentet. Ved første øjekast ligner Stonehenge en ubetydelig samling klippefremspring på den store og i øvrigt bare slette. Men selv i det flygtige øjeblik virker dets silhuet så umiskendeligt forhistorisk, at det er som at blive kastet tilbage til en tabt tidsalder.

Tæt på, midt i forvirringen af knækkede og stående sten, virker monumentet stadig mindre end sit omdømme, på trods af den åbenbare bedrift det har været at opstille de berømte sandstenspiller: Den største af stenene vejer ikke mindre end 50 ton. Stonehenge er enestående i dag og var det sandsynligvis også i sin egen tid for ca. 4500 år siden. Stenmonumentet er bygget efter et tidligere monument af træ, og dets kolossale overliggere er da også fæstet til de opretstående sten med tapper i taphuller – en teknik hentet direkte fra tømrerfaget. Det er et tydeligt fingerpeg om, hvor banebrydende dette nye blandingsmonument må have været.

Det er netop Stonehenges innovative og åbenbarende kvalitet; bevidstheden om, at intet lignende nogen sinde havde eksisteret før, der stadig mærkes blandt de ødelagte sten den dag i dag. De mennesker, der byggede Stonehenge, havde opdaget noget hidtil ukendt og taget et spring fremad – der er ingen tvivl om, at de omhyggeligt placerede sten er ladet med betydning. Men hvilken? Trods utallige teorier, der er fremkommet gennem århundrederne, er der ingen, der ved det. Stonehenge er det mest berømte forhistoriske levn i Europa og et af de mest kendte og studerede monumenter i verden – men vi har ingen klar forestilling om, hvad dets bygherrer reelt brugte det til.

Tidligere har arkæologerne forsøgt at løse gåden ved at vride alle tænkelige fakta ud af stenene selv og nøje gransket deres form, deres særlige kendetegn og, ja, selv deres skygger. I den senere tid har forskerne imidlertid flyttet fokus længere væk fra selve Stonehenge til, på den ene side resterne af en nærliggende landsby fra bondestenalderen, og på den anden side en forreven bjergtop i det sydvestlige Wales. Undersøgelserne har endnu ikke givet klare svar, men disse to meget forskellige forskningsprojekter har rørt op i nogle forjættende nye muligheder.

Måske er du interesseret i ...

Læs også