Khmercivilisationens vartegn, Angkor Vat i Cambodja, er stadig en levende helligdom.

Galleri: Angkor Vat

22. december 2009

Angkor Vat, Khmerrigets hellige by, nåede hidtil usete højder. Foto: Robert Clarke

For lokale drenge er vandgraven ved Angkor Vat et badebassin. I 1100- tallet symboliserede den oceanerne omkring gudernes bolig. Den havde også et praktisk formål: at opsamle vand til byens enorme befolkning.Foto: Fritz Hoffmann

Lotusblomster og hinduguddomme udhugget i sten markerer det hellige sted Kbal Spean i Kulenbjergene. To floder, som giver vand til Angkors flodslette, har deres udspring her.

Det 8 km lange Vestlige Baray blev engang udelukkende anset for at være et helligt sted med et tempel i midten. Nu anses det også for at have været midtpunkt i et vældigt vandreguleringssystem.

17-årige Sonsa Ry bøjer sig for traditionen og vasker sin mands fødder ved deres bryllup i lands­- byen Thnal Toteung. Hun er klædt som apsaraserne, de himmelske nymfer, der danser på mange af Angkors tempelmure.

Kvælerfigen og krybende lav fortærer ruinerne i Ta Prohm, som engang var hjemsted for hundredvis af munke. For at kunne opføre de storslåede tempelkomplekser var Angkors feudale konger afhængige af skatter fra risdyrkningen.

Monsunregnen fylder Srah Srang-reservoiret, som blev vogtet af løver og flammeformede nagaer – ånder, der mentes at påkalde regn. I 1500- tallet flyttede magten fra Angkor mod Phnom Penh efter en periode med uberegnelige monsuner.

Ansigtet over sejrsporten i Angkor Thom forestiller højst sandsynligt Jaya­varman 7., hvis styre (1181- ca. 1215) hævede Angkors magt til nye højder. Hans militære bedrifter ud­bredte khmerernes herredømme til det meste af Sydøstasien.

I århundreder har vandets kommen og gåen formet livet i landsbyerne nær Tonle Sap. Inden søens vand sti­ger i begyndelsen af juli, står huse bygget på 6 m høje pæle højt og tørt i Kompong Phluk.

I november må landsbyboerne flyde i stedet for at gå. Når søen – som har en af verdens rigeste ind- landsfiskebestande – går over sine bredder, kan familierne ubesværet fange aftensmaden fra verandaen.

Hasardspillere samles til hanekamp. En krokodille jager fisk. En krigskano nærmer sig. Udskæringer på Bayontemplet skildrer små som store begivenheder i Angkors fortid.

En munk skænker Pronh Kin en vandvelsignelse, der bringer lykke og sundhed. I Angkors velmagtsdage uddeltes velsignelser som denne til såvel konger som undersåtter.

Måske er du interesseret i ...

Læs også