Ny teori: Solsystemet kan gå amok igen

Kollisioner, asteroide-bombardementer og vandrende planeter kendetegner solsystemets barndom. Det kan ske igen.

Forskerne har længe vidst, at de planeter og himmellegemer, der kredser om Solen, opstod for omkring 4,5 milliarder år siden. I lang tid har de antaget, at tingene dannede sig mere eller mindre på de steder, hvor de befinder sig i kredsløb nu.

Men støvkorn opsamlet i 2004 fra kometen Wild 2, tyder nu på, at himmellegemernes kredsløb om Solen ikke altid har været så stabil, som hidtil antaget.

Jorden blev bombarderet

For knap 4 milliarder år siden blev Jorden udsat for det såkaldt store bombardement – en mystisk regn af asteorider og kometer, der hamrede ned over kloden.

Det store bombardement skyldtes måske en kraftig forstyrrelse af planeternes baner.

Ifølge den såkaldte Nice-model blev Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun født tæt på hinanden i soltågen, en skiveformet sky med fragmenter af sten og is. I takt med at de fire kæmpers stærke tiltrækningskraft opslugte eller slyngede fragmenterne bort, ændrede deres egne baner sig, så de til sidst pløjede ud i et kometbælte, der slyngede en regn af kometer ud i alle retninger – også mod Jorden.

Solsystemet kan gå amok igen

"Solsystemer udvikler sig dynamisk," siger Harold Levison fra Southwest Research Institute i USA. "Det går voldsomt for sig." – og det kan ske igen. "Der er 1 % chance for, at det indre solsystem vil blive voldsomt ustabilt i løbet af de næste fem milliarder år," siger Greg Laughlin fra University of California.

Bliv klogere på solsystemet

Læs hele artiklen om vores kaotiske solsystem. Klik på download-knappen herunder.

Når du klikker på download-knappen bliver du bedt om at registrere dig som medlem af natgeo.dk. Det tager et minut og er ganske gratis.

Månen åd sin søster

Vores Måne blev dannet inden for de første 100 millioner år efter, at solsystemet opstod. Meget tyder på, at det skete ved en titanisk kollision – efter at en protoplanet på størrelse med Mars havde ramt Jorden og udslettet sig selv og en del af Jordens kappe af sten.

Ifølge en ny teori havde Månen til at begynde med en lillesøster. I løbet af 20 millioner år eller mere trak Månen sin søster til sig. Den slog sig ned på Månens bagside, hvor den skabte et bakket landskab – i stærk modsætning til de flade sletter vi kender på den side, der er synlig for os.

Måske er du interesseret i ...

Læs også