Det berygtede hul i ozonlaget er begyndt at lukke sig. Og NASA har netop dokumenteret, at den lykkelige udvikling er et resultat af, at vi mennesker har reageret.
Deres målinger viser, at niveauet af skadelige klormolekyler i ozonlaget falder, og at hullet derfor skrumper.
Det er første gang forskerne bruger målinger af den kemiske balance i ozonlaget til at slå fast, at helingen er proportionel med et fald i den type gasser, der nu er forbudte at bruge på Jorden.
Køleskabe smadrede ozonlaget
I 1985 opdagede forskere, at vores livsstil flåede ozonlaget fra hinanden.
Solens stærke stråler ville snart skolde vores hud, ødelægge vores øjne og skade planter og afgrøder.
De fandt heldigvis hurtigt årsagen. Ozonhullet voksede, fordi det blev fodret med klor fra såkaldte CFC-gasser, der dengang blev brugt i bl.a. køleskabe og sprayflasker.
Klor stjæler iltatomer fra ozon og omdanner på den måde ozon til ilt. Ozon absorberer skadelig uv-stråling, så det ikke når igennem stratosfæren, hvorimod ilt ikke blokerer Solens farlige stråler.
Verdens lande måtte derfor arbejde sammen, og i 1989 trådte Montréal-protokollen i kraft og forbød CFC-gasser.
Satellit overvåger atmosfæren
Siden har forskerne holdt nøje øje med det slidte ozonlag, som nu er i tydelig bedring.
NASA fik hjælp af satellitten Aura. Siden 2004 har Auras maskineri målt atmosfærens sammensætning.
Målingerne viser, at den mængde ozon, der nedbrydes over Antarktis om vinteren er 20 % mindre i dag end i år 2005.
