Jagten på liv uden for jorden

Forskere jagter liv uden for Jorden. Et af menneskehedens ældste spørgsmål bliver måske besvaret i vores levetid.

10. juli 2014 af Michael D. Lemonick

Frosne arktiske søer og giftige tropiske huler rummer måske spor, der kan bidrage til at løse et af de ældste og mest besnærende mysterier på Jorden: Er der liv uden for vores egen planet?

Er vi alene?

Liv på andre kloder, uanset om det er i vores eget solsystem eller i kredsløb om fjerne stjerner, kan meget vel være nødt til at overleve i isdækkede oceaner, som dem på Jupiters måne Europa, eller i lukkede, gasfyldte huler, som muligvis kan være talrige på Mars. Hvis man kan finde ud af, hvordan man isolerer og identificerer livsformer, som trives i den slags ekstreme omgivelser på Jorden, er man et skridt foran i jagten på liv andre steder.

Baseret på opdagelsen af noget større planeter, har astronomerne for nyligt beregnet, at mere end en femtedel af de stjerner, der ligner vores Sol, har beboelige, jordlignende planeter.

Planetjægere udvider søgningen

I de senere år har planetjægere imidlertid indset, at der ikke er grund til at indskrænke søgningen til stjerner, som ligner vores Sol. “Da jeg gik i gymnasiet,” siger astronom David Charbonneau ved Harvard University, “lærte vi, at Jorden kredser om en gennemsnitlig stjerne. Men det er løgn.” Faktisk er omkring 80 % af stjernerne i Mælkevejen små, kolde, svagt lysende, rødlige legemer kendt som type M dværgstjerner. Hvis en jordlignende planet kredser om en M dværg i den rigtige afstand – det vil sige mindre end Jordens afstand til Solen for at holde planeten varm nok – kunne liv få fodfæste der lige så let som på en jordlignende planet i kredsløb om en sollignende stjerne.

Dertil kommer, at forskerne nu mener, at en planet ikke behøver at have samme størrelse som Jorden for at være beboelig. “Hvis du spørger mig,” siger en anden astronom fra Harvard, Dimitar Sasselov, “er alt mellem en og fem jordmasser ideelt.” Kort sagt er variationen af de beboelige planeter og de stjerner, de kredser om, sandsynligvis langt større, end man hidtil har antaget.

Ekstremofile organismer

Og det er ikke alt: Det viser sig, at det spænd af temperaturer og kemiske miljøer, hvor såkaldte ekstremofile organismer (organismer, der overlever i ekstreme omgivelser) kan trives, kan være langt større, end nogen kunne have forestillet sig. I 1970’erne opdagede oceanografer som National Geographic-forsker Robert Ballard de såkaldte hydrotermiske væld på havbunden, som udspyr ophedet vand og giver næring til et rigt økosystem af bakterier. Bakterierne lever af svovlbrinte og andre kemiske stoffer opløst i vandet og fungerer selv som fødekilde for organismer længere oppe i fødekæden.

Forskere har også fundet livsformer, som trives i varme kilder, i iskolde søer flere hundrede meter under iskappen på Antarktis, i meget sure, meget basiske, ekstremt saltholdige eller radioaktive miljøer, og endda i bittesmå sprækker i klipper 1 km eller mere under overfladen. “På Jorden er det nichemiljøer,” siger Lisa Kaltenegger, som bl.a. er tilknyttet Max-Planck-instituttet for astronomi i Heidelberg, Tyskland. “Men på en anden planet kan man sagtens forestille sig, at de kunne være de dominerende scenarier.”

Nu arbejder forskerne på at teste nye apparater og metoder, der kan spore liv i ekstreme miljøer på fjerne planeter.

Læs artiklen: 'Jagten på Liv uden for jorden'

Tag med forskerne på ekspedition til en frossen sø i Alaska og til en giftig tropiske hule i Mexico. Find ud af, hvordan deres forskning bidrager til at løse gåen om liv i rummet. Læs hele artiklen fra National Geographic 7/2014:

Måske er du interesseret i ...

Læs også