Guffer sort hul asteroider i sig?

Et tagselvbord af klippestykker forklarer muligvis, hvorfor der siden 1999 er observeret kraftige glimt af røntgenstråling omkring vores egen galakses sorte hul, siger astronomer.

9. februar 2012 af Jason Major, National Geographic News

Det supermassive sorte hul i vores egen galakse, Mælkevejen, holder tilsyneladende ædegilde på asteroider, viser en ny undersøgelse.

Det kæmpemæssige sorte hul, der har fået navnet Sagittarius A*, befinder sig 26.000 lysår borte i galaksens centrum. Det sorte hul er omgivet af en akkretionsskive, som er en roterende ring af overophedet gas, der udspyr radioaktivitet, mens den opsuger stof.

Astronomer har imidlertid også set kraftige udbrud af røntgenstråling omkring det sorte hul, siden NASA's Chandra X-ray Observatory påbegyndte sin mission i 1999. Derudover er strålerne observeret i infrarøde bølgelængder af European Southern Observatorys Very Large Telescope i Chile.

Glimtene, som forekommer næsten dagligt, kan vare op til en time og være op til 100 gange så kraftige som den normale udstråling fra det sorte hul.

Nu mener et hold astronomer ledet af Kastytis Zubovas fra University of Leicester i England, at udbruddene muligvis skyldes dødskramper fra asteroider, der bliver suget ind i det sorte huls akkretionsskive.

Ifølge computerberegninger baseret på data fra Chandra kredser en sky med flere billioner asteroider muligvis om Sagittarius A* i en afstand af mindst 160 millioner km fra kanten af akkretionsskiven.

Når asteroidernes baner bliver ustabile på grund af tyngdevirkningen fra det sorte hul, falder himmellegemerne indefter og bliver flået i stumper og stykker af tidevandskræfter. De klippestykker, der er til overs, møder de varme gasser inde i akkretionsskiven og fordamper – omtrent på samme måde som en meteor, der går i opløsning i Jordens atmosfære.

Når det sker, kan man fra observatorier på Jorden se udbrud af kraftig stråling.

Sort hul "bobler fortsat derudad"

Det klippeagtige tagselvbord består muligvis af asteroider, der er stjålet fra omkringliggende stjerner, siger Peter Edmonds, der er astronom på Chandra X-ray Center i Cambridge, Massachusetts i USA og ikke har medvirket i den nye undersøgelse.

"Asteroiderne kan være blevet trukket ud af solsystemer og derefter suget ind i en sky, der omgiver det sorte hul," siger Peter Edmonds til National Geographic News.

Forskerholdet anslår, at kun asteroider på mindst 10 km i diameter kan skabe udladninger, der er kraftige nok til at blive set fra Jorden.

Men med billioner af den slags rumgodter i skyen antager man, at mindre asteroider ligeledes bliver fortæret hyppigt, med svagere, ikke-observerbare udbrud til følge.

Og dette supermassive sorte hul med dets tagselvbord er efter al sandsynlighed ikke noget nyt: "Det er logisk at antage, at disse udbrud har fundet sted i lang tid," siger Peter Edmonds.

Denne teori understøttes af tilstedeværelsen af "lysekkoer" i omegnen af det sorte hul.

Tidligere udbrud, især de kraftigere af slagsen, som formentlig fremkommer, når det sorte hul guffer større himmellegemer som planeter i sig, kan fremkalde udladninger, der giver genlyd fra nærliggende gasskyer og i flere hundrede år giver fingerpeg om strålingen fra de oprindelige udbrud.

Og selv nu viser Sagittarius A* ingen tegn på at have stillet sin sult, tilføjer Peter Edmonds.

"Det fortsætter bare med sine udbrud ... det bobler fortsat derudad."

Undersøgelsen af det asteroide-ædende sorte hul bliver offentliggjort i en kommende udgave af Monthly Notices of the Royal Astronomical Society.

Måske er du interesseret i ...

Læs også