En flare 7. juni udløste et voldsomt udbrud på solen. Flaren selv var kun en hændelse af "moderat" størrelse. Det seneste år har rumobservatorier registreret 70 af den slags flares, og hver af dem var omkring 10 gange svagere end "ekstreme" flares, som der kun har været to af siden 2007. Hvad der derimod chokerede forskere, var den usædvanlige mængde materiale, der slog op, udvidede sig og faldt ned igen over det halve af solens overflade. Foto: SDO/NASA.

Galleri: Ugens rumfotos

Solen i udbrud, et glødende grønt nordlys og en partiel solformørkelse er blandt denne uges bedste rumbilleder.

14. juni 2011

Solen i udbrud, et glødende grønt nordlys og en partiel solformørkelse er blandt denne uges bedste rumbilleder.

En partiel solformørkelse lyser 1. juni over Tromsø i Nordnorge. Solformørkelsen, der kunne ses fra fjerne nordlige egne i Europa og Asien, heriblandt områder, hvor solen aldrig går ned på denne tid af året, forvandlede til tider solen til et glødende "smil", der stod lige over horisonten. "Der var en masse skyer på himlen tidligere på aftenen, men heldigvis var der perfekt udsyn til solen, da solformørkelsen indtraf," siger fotografen, Thilo Bubek, i en e-mail.
Et grønt nordlys set gennem et fiskeøjeobjektiv hvælver sig over det nordvestlige Canadas Yukon Territory i begyndelsen af maj. Billedet er taget ved midnat og viser desuden stjerner, der drejer om den nordlige himmelpol, som er det sted på himlen, alle stjerner roterer omkring, når man observerer dem fra den nordlige halvkugle. Foto: Yuichi Takasaka, TWAN.
Foråret på Mars' isfyldte sydpol ses på et billede, der blev offentliggjort 7. juni af den europæiske rumorganisation ESA. Det meste af billedet, der er taget af rumsonden Express Orbiter, viser den sydlige polariskappe og andre spredte isformationer. Noget mørkt, støvet materiale (til venstre) dækker noget af iskappen. Mindre end 1000 km fra Mars' geografiske sydpol er isen med sine 500 m relativt tynd. I modsætning hertil kan isen ved polen nå en tykkelse på 3,7 km. Foto: ESA.
På et billede offentliggjort 6. juni indfangede rumteleskopet Hubble to bølgende objekter, som er dele af en vordende stjernetåge. En stjernetåge er en sky af gas eller støv i det interstellare rum. Himmellegemet, der har navnet IRAS 13208-6020, er dannet af materiale, som er afkastet af en central stjerne. Det viste bølgefænomen, som er relativt kortvarigt, giver ifølge ESA astronomer en mulighed for at observere de tidlige stadier af en stjernetåges udvikling. Foto: ESA/NASA.
I den del af Mississippi-floden, der løber gennem det centrale Louisiana i USA, har adskillige års ingeniørarbejde ført til varierende vandstande. På billedet herover viser den mørkegrønne farve de laveste vandstande, omkring 26,8 m, og den lysere grønne de højeste på ca. 28 m. Områdets system af floddiger, sluser og kanaler, der blev færdiggjort i 1960'erne, har indtil videre forhindret floden i at bugte sig vestpå, sådan som den har gjort flere gange tidligere. Foto: Robert Simmon/DEM/NASA.
Efter at have været isoleret i et år poserer seks deltagere i Mars500-eksperimentet på et billede offentliggjort 3. juni af den europæiske rumfartsorganisation ESA. Mændene tilbragte 365 dage på et forsøgsanlæg i nærheden af Moskva, hvor man kan simulere hver eneste detalje af en rumflyvning til Mars, som er et langsigtet mål for ESA. Deres simuleringsfartøj består af fire forseglede og indbyrdes forbundne cylindre. Foto: ESA.

Måske er du interesseret i ...

Læs også