Silhuetten af et fly står aftegnet mod årtiets første solformørkelse, som her ses over Bangkok i Thailand i januar. Den årlige formørkelse dækkede - afhængig af provinsen - 57 til 80 % af solen over Thailand.Foto: Chaiwat Subprasom, Reuters

Galleri: Bedste rumfotos fra 2010

Se de bedste rumfotos fra 2010.

7. december 2010

Se de bedste rumfotos fra 2010 - bl.a. en smuk "månebue", solformørkelse over Bangkok og et rumfartøj, der går i opløsning i atmosfæren.

En farvestrålende og forrevet søjle af støv og gas, som er døbt "det mystiske bjerg", pryder et billede, der er taget af Hubble-rumteleskopet. Billedet viser resultaterne af stjernefødsler i Carina-tågen. Foto: NASA, ESA, M. Livio og Hubbles 20-års jubilæumsteam (STScI)

Mars skinner som en klar, rød stjerne over en "månebue" i tågen, der omgiver Hawaiis Haleakala-vulkan i januar. Dette billede er taget, mens Mars skulle til at foretage sin tætteste passage i forhold til Jorden i 2010. Måne-regnbuen er opstået ved, at månelyset er kastet gennem bittesmå vanddråber i tågen. Foto: Wally Pacholka, TWAN

Dette ultraskarpe billede af en solplet, som er indfanget af det nye solteleskop på New Jersey Institute of Technology i USA, er måske det mest detaljerede billede af sin art, der er taget i synligt lys. Det 1,6 m store teleskop sidder på skolens Big Bear-solobservatorium i San Bernardino Mountains i Californien. Foto: BBSO/NJIT

Som et gnistrende fyrværkeri går det meste af den japanske rumsonde Hayabusa i opløsning, idet den vender tilbage til Jordens atmosfære. Skjult i skyen af gnister var der en varmebeskyttet, 40 cm stor kapsel, der senere viste sig at indeholde værdifulde prøver af en asteroide, der måske kan kaste lys over, hvordan vores klode og solsystem er dannet. Hayabusa er et af de få rumfartøjer, der har haft klippeprøver med hjem fra rummet. Foto: NASAs DC-8 Airborne Laboratory

Dele af den lavvandede Lake Eyre i det sydlige Australien ser ud, som om den skærer en grimasse. Når der falder meget regn et år, er Lake Eyre ifølge USA's geologiske undersøgelser (USGS) Australiens største sø. Men den er også et forbigående træk i et tørt landskab: Søen er kun blevet fyldt tre gange de seneste 150 år. Foto: EROS/USGS/NASA

Asteroide 21 Lutetia er blotlagt med kratere og det hele på et billede taget af det europæiske rumagenturs Rosetta-rumskib. Rosettas nærkontakt med Lutetia afslørede en hærget verden - muligvis en rest efter fødslen af vores solsystem. Det er det mest højopløste foto, der hidtil er taget af rumklippen, som befinder sig over 440 millioner km fra Jorden. Foto: ESA

Selv for astronauter er dette billede et sjældent syn: Et nordlys - eller rettere et sydlys - der svæver over den sydlige del af Det Indiske Ocean. Nordlys opstår, når ladede partikler fra solen kolliderer med Jordens øvre atmosfære, hvorved ilt- og kvælstofatomer får tilført øget energi. Energien frigives siden i form af lys.Foto: Johnson Space Center/NASA

Et lille fly flyver over rustfarvede striber af råolie på overfladen af Den Mexicanske Golf omkring en uge efter, at boreriggen Deepwater Horizon gik til bunds i Golfen. Spredningen af olien gjorde det vanskeligt for myndighederne at gennemføre en af deres strategier til at begrænse udslippet - kontrolleret afbrænding af olien. Foto: DigitalGlobe via Getty Images

Supernovaresten SN 1987A's timeglasform er ikke så velafbalanceret, som man troede. Det kan man se på dette billede af den eksploderede stjerne. Astronomer kan bekræfte, at når store stjerner eksploderer, skydes noget af materialet hurtigere ud i rummet end andet. Foto: ESO

Måske er du interesseret i ...

Læs også