Enorm "struktur" kredser om Mælkevejen

En uventet samlet gruppe galakser og stjerneklynger, der kredser om Mælkevejen, rokker alvorligt ved teorien om mørkt stof, siger dens opdagere.

30. april 2012 af Ker Than, National Geographic News

En kæmpemæssig "struktur" af satellitgalakser og stjerneklynger er ifølge en ny undersøgelse observeret i kredsløb om Mælkevejen.

Opdagelsen overrasker forskere, bl.a. fordi strukturen muligvis rokker alvorligt ved teorierne om mørkt stof, den gådefulde, usynlige substans, der menes at udgøre op til 23 % af massen i universet.

Det er kun den seneste i en række opdagelser, der sætter spørgsmålstegn ved eksistensen af mørkt stof. I sidste uge meddelte astronomer for eksempel, at de ikke kunne finde noget mørkt stof i solens nabolag, selv om substansen burde være der ifølge den almindeligt anerkendte teori.

Satellitter omkring Mælkevejen rekonstrueret

I den nye undersøgelse, der blev ledet af Marcel Pawlowski fra universitetet i Bonn, har astronomer rekonstrueret beliggenheden af Mælkevejens kendte satellitter ved hjælp af data, der spænder fra fotografiske plader fra det 20. århundrede til nye billeder fra teleskopet Sloan Digital Sky Survey i USA.

Holdet fandt, at Mælkevejens omkring 20 ledsagere, heriblandt dværggalakser og stjerneklynger kendt som kuglehobe, er samlede i en velordnet struktur, der kredser vinkelret i forhold til vores galaktiske skive.

"Det er stik modsat af, hvad vi forventer ud fra teorien," siger en af forfatterne til undersøgelsen, Pavel Kroupa, der ligeledes er fra universitet i Bonn.

"Man burde kunne kigge i en hvilken som helst retning og finde nogle satellitgalakser." Årsagen er, at de nuværende modeller for galaksedannelse – der bygger på eksistensen af mørkt stof – forudsiger, at Mælkevejens ledsagere oprindelig kom fra mange forskellige retninger og derfor burde have indtaget deres plads i en mere eller mindre kugleformet fordeling.

"Den logiske konsekvens af denne er, at der ikke findes mørkt stof," siger Pavel Kroupa.

Mælkevejen kolliderede med galaktisk nabo?

Ifølge den mest udbredte teori for dannelsen af galakser var mørkt stof det tyngdemæssige stillads, som almindeligt stof samlede sig omkring, da det dannede galakser i det tidlige univers.

Når større galakser som f.eks. Mælkevejen blev dannet, siger teorien, at det overskydende materiale klumpede sig sammen til hundredvis af mindre satellitter, som fordelte sig jævnt omkring deres værtsgalakser.

Som forklaring på den besynderlige fordeling af satellitter omkring Mælkevejen har holdet fra Bonn den teori, at vores egen galakse kolliderede med en galaktisk nabo for ca. 11 milliarder år siden, hvilket passer med alderen på den ældste kendte satellit-dværggalakse.

Ifølge denne teori stjal Mælkevejen materiale fra den anden galakse, og tyngdekraften samlede brokkerne til dværggalakser og kuglehobe, som er forblevet i det samme plan ud for Mælkevejen lige siden, siger lederen af undersøgelsen, Marcel Pawlowski.

Holdet hævder, at denne model rokker alvorligt ved teorien om mørkt stof, fordi den viser, at der kan dannes galakser uden den teoretiske substans.

"Det betyder, at vi må tænke kosmologien helt og aldeles forfra," siger Pavel Kroupa. "Kosmologien er dybest noget rod nu."

Mælkevejens "struktur" af satellitter vil blive beskrevet detaljeret i en kommende udgave af Monthly Notices of the Royal Astronomical Society.

Måske er du interesseret i ...

Læs også