Søg legat til forskningsprojekt

Har du et forskningsprojekt med en geografisk vinkel? Søg et Global Exploration Fund-legat fra National Geographic.

Ansøgninger om forskningslegater skal have hypotesebaseret videnskabelig forskning som primært sigte, og legaterne tildeles i forhold til mulighederne for nye landvindinger inden for feltvidenskaber.

Alle foreslåede projekter skal have en geografisk vinkel og være af bred videnskabelig interesse.

Ansøgningerne er generelt begrænsede til følgende områder: antropologi, arkæologi, astronomi, biologi (herunder områder som botanik, adfærdsøkologi og zoologi), geografi, geologi, oceanografi og palæontologi. Derudover lægger rådgivningskomiteen vægt på multidisciplinære projekter, der beskæftiger sig med miljøspørgsmål (f.eks. tab af biodiversitet og levesteder, virkninger af det menneskelige befolkningspres).

Forskere, der har planer om at arbejde i andre lande, bør have mindst én lokal samarbejdspartner med på deres forskerhold. Ansøgninger, der kun går på støtte til laboratoriearbejde eller arkivforskning, vil ikke komme i betragtning. Selv om legaterne tildeles ud fra videnskabelige kriterier og er uafhængige af National Geographic Societys andre afdelinger, forventes legatmodtagerne at give societetet førsteret til at offentliggøre deres opdagelser.

Ansøgning om et legat fra Global Exploration Fund foregår i to trin.

Trin 1: Præansøgning

Før man kan modtage et ansøgningsskema, skal den primære forsker indsende en præansøgning via Internet. Der er et par ting, du bør være opmærksom på, før du gør det: • Præansøgningsskemaet kan udfyldes i flere omgange. Du har mulighed for at gemme præansøgningen og gøre den færdig på et senere tidspunkt. • Under udfyldelsen af skemaet vil du blive bedt om at uploade en elektronisk kopi af dit opdaterede curriculum vitae (CV). De nødvendige forskrifter vil blive givet. • Sørg venligst før, at din browser er indstillet til at modtage cookies. • Hvis du har spørgsmål angående Internetskemaet til præansøgning, kan du sende en e-mail til [email protected]. • Global Exploration Fund modtager præansøgninger året rundt. Indsend venligst din præansøgning mindst otte måneder før den forventede projektperiode.

Ansøg her.

Den primære forsker får besked inden for otte uger. Hvis præansøgningen godkendes, vil den primære forsker modtage en e-mail med et link til det fulde ansøgningsskema på Internet.

Trin 2: Ansøgning

Efter modtagelsen af ansøgningsskemaet skal den primære forsker udfylde og indsende ansøgningen via Internet. Der er et par ting, du bør være opmærksom på, før du gør det: • Global Exploration Fund modtager ansøgninger året rundt. Det kan dog tage op til seks måneder fra modtagelsen af din ansøgning, til GEF-rådgivningspanelet formelt har gennemlæst og vurderet den. • Tidligere legatmodtagere skal først have opfyldt alle forpligtelser med hensyn til rapportering og regnskabsaflæggelse, før de indsender ansøgninger om yderligere støtte.

Mød panelet, som udgiver Global Exploration Fund legaterne i Norden (på engelsk).

Måske er du interesseret i ...

Læs også