Søg legat til eventyr og opdagelse

Planlægger du et eventyr med masser af mediepotentiale? National Geographic kan muligvis støtte det. Find ud af hvordan du kan søge støtte her.

Opdagelseslegaterne støtter opdagelse og eventyr kloden rundt og godkendes af medieeksperter, der er på udkig efter spændende historier og emner, som egner sig til National Geographics medier.

Rådgivningspanelet vil især vægte vurderingerne fra repræsentanter for National Geographics redaktionelle afdelinger (blade, tv, bøger osv.) foruden det videnskabelige og bevaringsmæssige potentiale i de foreslåede projekter, hvis dette er relevant.

Opdagelseslegaterne er udformet på samme måde som National Geographic Societys eksisterende støtteordning Expeditions Council og har et klart redaktionelt sigte. Projekterne skal rumme muligheder for fascinerende historier og billeder. Ansøgningerne bedømmes desuden ud fra ansøgernes og deres medarbejderes kvalifikationer og ud fra projektets indhold og egenart.

Udover den økonomiske støtte giver opdagelseslegaterne legatmodtagerne mulighed for et tæt samarbejde med National Geographics mange afdelinger. Legatmodtagerne kan således dele resultaterne af deres projekter med National Geographics globale målgruppe.

Ansøgning om et legat fra Global Exploration Fund foregår i to trin.

Trin 1: Præansøgning

Før man kan modtage et ansøgningsskema, skal den primære forsker indsende en præansøgning via Internet. Der er et par ting, du bør være opmærksom på, før du gør det: • Præansøgningsskemaet kan udfyldes i flere omgange. Du har mulighed for at gemme præansøgningen og gøre den færdig på et senere tidspunkt. • Under udfyldelsen af skemaet vil du blive bedt om at uploade en elektronisk kopi af dit opdaterede curriculum vitae (CV). De nødvendige forskrifter vil blive givet. • Sørg venligst før, at din browser er indstillet til at modtage cookies. • Hvis du har spørgsmål angående Internetskemaet til præansøgning, kan du sende en e-mail til [email protected]. • Global Exploration Fund modtager præansøgninger året rundt. Indsend venligst din præansøgning mindst otte måneder før den forventede projektperiode.

Ansøg her.

Den primære forsker får besked inden for otte uger. Hvis præansøgningen godkendes, vil den primære forsker modtage en e-mail med et link til det fulde ansøgningsskema på Internet.

Trin 2: Ansøgning

Efter modtagelsen af ansøgningsskemaet skal den primære forsker udfylde og indsende ansøgningen via Internet. Der er et par ting, du bør være opmærksom på, før du gør det: • Global Exploration Fund modtager ansøgninger året rundt. Det kan dog tage op til seks måneder fra modtagelsen af din ansøgning, til GEF-rådgivningspanelet formelt har gennemlæst og vurderet den. • Tidligere legatmodtagere skal først have opfyldt alle forpligtelser med hensyn til rapportering og regnskabsaflæggelse, før de indsender ansøgninger om yderligere støtte.

Mød panelet, som udgiver Global Exploration Fund legaterne i Norden (på engelsk).

Måske er du interesseret i ...

Læs også