Krige og smitsomme sygdomme truer chimpanserne

Udenlandske forskere kunne ikke længere arbejde i Gombe, og selv Jane kunne i nogle år ikke arbejde der uden en militæreskorte. “Det var dog ikke alt sammen skidt,” fortæller Anthony Collins. Ansvaret for dataindsamlingen blev omgående overdraget til det tanzaniske feltpersonale. De havde alle fået mindst et års oplæring i dataindsamling, men de fungerede også stadig som stifindere, der hjalp med at lokalisere chimpanserne, identificere planter og sikre, at mzungu (de hvide forskere) hver dag nåede sikkert hjem til lejren før mørkets frembrud.

11. oktober 2010

Udenlandske forskere kunne ikke længere arbejde i Gombe, og selv Jane kunne i nogle år ikke arbejde der uden en militæreskorte.

“Det var dog ikke alt sammen skidt,” fortæller Anthony Collins. Ansvaret for dataindsamlingen blev omgående overdraget til det tanzaniske feltpersonale. De havde alle fået mindst et års oplæring i dataindsamling, men de fungerede også stadig som stifindere, der hjalp med at lokalisere chimpanserne, identificere planter og sikre, at mzungu (de hvide forskere) hver dag nåede sikkert hjem til lejren før mørkets frembrud.

Men efter bortførelsen trådte tanzanierne i karakter, og “den dag overgik stafetten til dem”, fortæller Anthony Collins. Arbejdet lå kun stille et enkelt døgn. I dag hedder chefen for Gombes chimpanseforskning Gabo Paulo, og feltobservationerne og dataindsamlingen bliver udført af Methodi Vyampi, Magombe Yahaya, Amri Yahaya samt 20 andre tanzaniere.

Menneskeskabte konflikter, som løb ind over Tanzanias grænser fra nabolandene, var ikke de eneste plager, Gombe var udsat for. Chimpansernes verden kunne også være voldelig. I 1974 indledte Kasekela-flokken (som forskningen i Gombe hovedsageligt er koncentreret omkring) en række blodige angreb på en mindre undergruppe kaldet Kahama. Denne voldelige periode, som i Gombe kaldes for fireårskrigen, førte til, at flere chimpanser døde, og at Kahama-gruppen gik til grunde, hvorpå dens territorium blev annekteret af Kasekela-flokken.

Også inden for Kasekela-flokken er hannernes kampe for at blive alfa-han meget politiske og fysiske, mens der blandt hunnerne har været episoder, hvor én mor har dræbt en rivaliserende mors unge. “Da jeg begyndte mit arbejde i Gombe, troede jeg, at chimpanser opførte sig pænere, end vi gør. Men tiden har vist, at det ikke er tilfældet. De kan være nøjagtig lige så forfærdelige,” skrev Jane Goodall.

Sygdomme invaderede også. I 1966 udbrød der en ondartet lidelse (formentlig polio, som blev overført fra mennesker i lokalområdet), og seks chimpanser døde eller forsvandt, mens seks andre blev delvist lammet. To år senere hærgede en luftvejssygdom (måske influenza eller lungebetændelse), og da forsvandt David Gråskæg og fire andre chimpanser. Yderligere ni chimpanser døde af lungebetændelse i begyndelsen af 1987. Disse episoder, der viser, hvor udsatte chimpanserne er for menneskebårne sygdomme, forklarer, hvorfor forskerne i Gombe er så meget på vagt over for smittefare.

Og bekymringen er steget i takt med landskabets forandring uden for nationalparkens grænser. I årtiernes løb har folk i de omkringliggende landsbyer kæmpet for at opretholde et almindeligt liv og levned. De har fældet træer på de stejle skråninger for at skaffe brænde, sået afgrøder dér, brændt græs- og kratland af i den tørre tid og brugt asken som gødning, fået børn og forsøgt at brødføde dem. I begyndelsen af 1990’erne havde skovrydning og erosion forvandlet Gombe Nationalpark til en grøn ø omgivet på tre sider af menneskenes indvirkning og af Tanganyikasøen på den fjerde.

Øen selv rummede kun ca. 100 chimpanser, hvilket på lang sigt ikke er nok til at opretholde en levedygtig bestand, sikre mod de negative effekter af indavl og holde stand over for den næste sygdomsepidemi. Jane Goodall indså, at der måtte gøres noget ud over det fortsatte studie af en afholdt bestand af chimpanser, der måske var dødsdømte. Og der måtte gøres noget for menneskene såvel som for chimpanserne.

I en by i nærheden mødte hun den tyskfødte agronom George Strunden, og med hjælp fra ham oprettede hun TACARE (Lake Tanganyika Catchment Reforestation and Education Project). Projektets første indsats i 1995 bestod i at etablere træplanteskoler i 24 landsbyer. Målet var at få vendt skovrydningen på skråningerne, beskytte landsbyernes afvandingsområder og på sigt måske atter få bundet Gombe sammen med skovområder uden for parken (hvoraf nogle havde bestande af chimpanser) ved at hjælpe landsbyboerne med at plante træer.

Der lever f.eks. en lille gruppe chimpanser i Kwitanga-skoven ca. 15 km øst for Gombe. Og omkring 80 km mod sydøst lever der flere end 500 chimpanser i et økosystem ved navn Masito-Ugalla. Hvis et af de områder kunne forbindes med Gombe via genplantede skovkorridorer, ville chimpanserne kunne nyde godt af en større udveksling af gener og en større bestand. På den anden side ville det også øge risikoen for sygdomsspredning.

Uanset hvad er det en noget nær umulig opgave. Jane og hendes folk har arbejdet forsigtigt og tålmodigt, og indtil videre har de gjort nogle lovende fremskridt i form af samarbejde med landsbyer, mindre afbrænding og naturlig genvækst af skovene.

Måske er du interesseret i ...

Læs også