Forskning af chimpanser gavner mennesker

Den anden morgen under mit besøg i Gombe møder jeg en flok chimpanser på en sti ikke langt over det hus, hvor Jane med jævne mellemrum har boet siden begyndelsen af 1970’­erne. De dasker afslappet af sted på må og få hen over skråningen, mens de søger efter morgenmad. De bevæger sig for det meste på jorden, men smutter nu og da op i et træ for at spise af de små sortlilla bær, og de er tilsyneladende ligeglade med min og de tanzaniske forskeres tilstedeværelse. Jeg kender navnet på nogle af dem eller har hørt deres familiehistorie. Gremlin

11. oktober 2010

Den anden morgen under mit besøg i Gombe møder jeg en flok chimpanser på en sti ikke langt over det hus, hvor Jane med jævne mellemrum har boet siden begyndelsen af 1970’erne. De dasker afslappet af sted på må og få hen over skråningen, mens de søger efter morgenmad. De bevæger sig for det meste på jorden, men smutter nu og da op i et træ for at spise af de små sortlilla bær, og de er tilsyneladende ligeglade med min og de tanzaniske forskeres tilstedeværelse. Jeg kender navnet på nogle af dem eller har hørt deres familiehistorie.

Gremlin

Der er Gremlin (datter af Melissa, som var en ung hun, da Jane først kom til Gombe), Gremlins datter Gaia (med en lille unge på ryggen), Gaias lillesøster Golden, Pax (søn af den notorisk kannibalistiske Passion) og Fudge (søn af Fanni, barnebarn af Fifi og oldebarn af den sympatiske matriark Flo med den grimme næse, som er kendt fra Janes tidligste bøger). Og der er Titan, en meget stor, 15 år gammel han, som endnu ikke er nået helt til tops i hierarkiet.

Ifølge nationalparkens regler må man ikke komme for tæt på chimpanserne, men for det meste er problemet snarere at holde dem på passende afstand af én selv. Da Titan stor og selvsikker kommer skridtende hen ad stien, klemmer vi os helt ud i kanten og lader ham spankulere forbi på få centimeters afstand. Efter at være opvokset med uskadelige forskere bevæbnet med deres notesbøger og tjeklister er Titan ikke det mindste bekymret.

Chimpansernes afslappede indstilling ses også, da Gremlin besørger på stien tæt på stedet, hvor vi står, og Golden lidt efter gør det samme. Da de er luntet væk, ifører en forsker ved navn Samson Shadrack Pindu sig gule latexhandsker og indtager scenen. Han bøjer sig ned over Gremlins fiberholdige, olivenfarvede gødning og skovler med en lille plasticske lidt over i et præparatglas, som han mærker med tid, dato, sted og Gremlins navn.

Glasset indeholder en stabiliserende væske kaldet RNAlater, som bevarer eventuelt RNA (f.eks. fra et retrovirus), så der senere kan foretages en genetisk analyse. Forskerne forsøger at indsamle én afføringsprøve om måneden fra så mange chimpanser som muligt, og glasset med Gremlins afføring skal sammen med alle de andre sendes til University of Alabama i Birmingham, USA, hvor Beatrice Hahn i 10 år har studeret abe-immundefektvirus i Gombe.

Abe-immundefektvirus hos chimpanser, også kendt under den tekniske betegnelse SIVcpz, er forløberen for hiv-1: den virus, som er årsag til flest aids-tilfælde i verden (der findes også en hiv-2-virus). Navnet til trods var det aldrig blevet konstateret, at SIVcpz havde fået vildtlevende chimpansers immunforsvar til at svigte – ikke før Beatrice Hahns ekspertise inden for molekylær genetik blev kædet sammen med de mangeårige observationsdata, som var tilgængelige i Gombe.

Faktisk mente man, at SIVcpz var uskadelig for chimpanser – en antagelse, der rejste spørgsmålet om, hvordan eller hvorfor den har forårsaget en så dødbringende pandemi blandt mennesker. Havde nogle få, skæbnesvangre mutationer ændret en harmløs chimpansevirus til en sand dræbermaskine for mennesker?

Dén teori måtte modificeres efter offentliggørelsen i 2009 af en videnskabelig artikel i tidsskriftet Nature med Brandon F. Keele (der dengang arbejdede på Beatrice Hahns laboratorium) som hovedforfatter og Beatrice Hahn og Jane Goodall blandt medforfatterne. Artiklen beskrev, hvordan SIV-positive chimpanser i Gombe havde en 10-16 gange større risiko for at dø i en given alder end SIV-negative chimpanser. Man har desuden fundet tre døde, SIV-positive chimpanser, hvis væv (på basis af molekylære analyser) udviser tegn på skader, der minder om aids. Konklusionen er barsk. Det lader til, at en aids-lignende sygdom koster nogle af chimpanserne i Gombe livet.

I lyset af alle de tætte bånd, fælles træk og lighedspunkter, som kæder mennesket sammen med chimpanserne, er denne opdagelse måske den mest foruroligende. “Det er meget skræmmende, at chimpanserne ser ud til at dø i en tidligere alder,” siger Jane. “Jeg mener, hvor længe har sygdommen været der? Hvor kommer den fra? Hvordan påvirker den andre bestande?” Af hensyn til chimpansernes overlevelse overalt i Afrika er der behov for at få taget fat på disse spørgsmål hurtigst muligt.

Den triste opdagelse kan imidlertid få enorm betydning for forskningen i aids hos mennesker. Som Anthony Collins påpegede, er der også konstateret SIV i chimpanseflokke andre steder, men “ingen af dem er aber, som er vant til at blive iagttaget af mennesker; ingen af dem har med sikkerhed en slægtshistorie, som rækker langt tilbage i tiden; og ingen er så tamme, at man kan tage afføringsprøver fra hvert individ hver måned”.

Måske er du interesseret i ...

Læs også