De første år og et traume i Gombe

Lige fra begyndelsen har Jane Goodall stået over for spørgsmålet om, hvordan man skal studere chimpanser, og hvad der kan udledes af de adfærdsmæssige iagttagelser. Det kom allerede i fokus efter hendes første feltsæson, da Louis Leakey fortalte hende om sit næste lyse indfald, som skulle forme hendes liv: Han ville skaffe Jane plads som ph.d.-studerende i etologi ved Cambridge University.

11. oktober 2010

Lige fra begyndelsen har Jane Goodall stået over for spørgsmålet om, hvordan man skal studere chimpanser, og hvad der kan udledes af de adfærdsmæssige iagttagelser. Det kom allerede i fokus efter hendes første feltsæson, da Louis Leakey fortalte hende om sit næste lyse indfald, som skulle forme hendes liv: Han ville skaffe Jane plads som ph.d.-studerende i etologi ved Cambridge University.

En doktorgrad virkede fjern på Jane, der aldrig havde gået på universitetet, og som nok havde drømt om at blive naturforsker eller journalist, men aldrig havde tænkt på at blive “videnskabsmand”. “Jeg vidste ikke engang, hvad etologi var,” fortalte Jane. “Der gik lang tid, før det gik op for mig, at det bare betød adfærdsstudier.” Da hun var blevet optaget på Cambridge, opdagede hun, at hun lå i konflikt med de erfarne kræfter på instituttet og de herskende holdninger på feltet.

“Det var lidt af et chok at få at vide, at jeg havde gjort alt forkert. Alt.” På det tidspunkt havde Jane indsamlet 15 måneders feltdata fra Gombe, hvoraf det meste stammede fra tålmodige studier af individer, som hun havde givet navne som David Gråskæg, Mike, Olly og Fifi. En sådan personliggørelse faldt ikke i god jord på Cambridge – at tillægge dyr personlighed og følelser var ikke videnskab. “Heldigvis kom jeg i tanker om min tidligste barndomslærer, som lærte mig, at det ikke var sandt.” Jane tænkte på sin hund, Rusty. “Man kan ikke tilbringe sit liv med et dyr med en rimelig veludviklet hjerne uden at opdage, at det har personlighed.” Så hun stod fast – det gør den ellers så milde Jane nemlig altid – og den 9. februar 1966 fik hun sin ph.d.

I 1968 fik det lille vildtreservat også ny titel, da det blev udnævnt til Gombe Nationalpark i det nye land Tanzania. På det tidspunkt modtog Jane forskningsstøtte fra National Geographic Society. Hun var blevet gift, mor og verdensberømt, blandt andet i kraft af sine artikler her i magasinet og sin karismatiske optræden i tv-dokumentaren Miss Goodall and the Wild Chimpanzees. For at finansiere og fremtidssikre sin feltlejr havde hun omdannet den til en almennyttig organisation ved navn Gombe Stream Research Center (GSRC).

I 1971 udgav hun bogen I skyggen af mennesket om de første år i Gombe, og den blev en bestseller. Omtrent samtidig begyndte hun også at tage imod studerende og ph.d.-studerende i Gombe, for at de kunne hjælpe til med indsamlingen af chimpanse-data og andre forskningsopgaver. Jane Goodalls indflydelse på moderne primatologi, som Louis Leakey stolt udbasunerede til højre og venstre, taler sit eget stille sprog i form af den lange liste af tidligere Gombe-folk, som siden er blevet højt ansete forskere. En af dem er Anne Pusey, der i dag er professor og institutleder for evolutionær antropologi på Duke University i USA, og som også er direktør for centeret for primatstudier ved Jane Goodall-instituttet (etableret i 1977). Dér er hun blandt andet ansvarlig for 22 arkivskabe fyldt med feltdata – notesbøger, dagbogsoptegnelser og tjeklister på engelsk og swahili – fra 50 års chimpansestudier i Gombe.

I løbet af de 50 år har der været én traumatisk afbrydelse af forskningsarbejdet. Natten til den 19. maj 1975 blev tre unge amerikanere og en hollandsk kvinde kidnappet af oprørssoldater, som var kommet sejlende over Tanganyikasøen fra Zaire. De fire gidsler blev til sidst frigivet, men GSRC turde ikke længere tage imod udenlandske forskere og hjælpere, forklarer Anthony Collins. Han var dengang en ung britisk biolog med en stor interesse for bavianer, der sammen med chimpanserne var de mest synlige menneskeaber i Gombe.

I tilgift til sin bavianforskning har han i snart 40 år spillet en fremtrædende administrativ rolle på både GSRC og Jane Goodall-instituttet. Han husker den 19. maj 1975 som “den dag, verden forandrede sig i Gombe”. Anthony Collins var ikke til stede den nat, men han vendte omgående tilbage for at hjælpe.

Måske er du interesseret i ...

Læs også