Betydningen af Jane Goodalls arbejde

De nye metoder inden for molekylær­ genetik bringer ikke kun dystre sygdomsafsløringer med sig. De rummer også muligheden for at løse mysteriet om chimpansernes sociale dynamik. Hvem er f.eks. fædrene i Gombe? Det er indlysende, hvem mødrene er.

11. oktober 2010

De nye metoder inden for molekylær genetik bringer ikke kun dystre sygdomsafsløringer med sig. De rummer også muligheden for at løse mysteriet om chimpansernes sociale dynamik. Hvem er f.eks. fædrene i Gombe? Det er indlysende, hvem mødrene er.

Men eftersom hunchimpanser typisk parrer sig med mange forskellige hanner, har det været meget sværere at fastslå, hvem der er far til ungerne. Og det rejser et andet spørgsmål: Hvordan hænger hannernes konkurrence om høj position i hierarkiet – alle disse højrøstede anstrengelser for at opnå og fastholde en status som alfa-han – sammen med, hvor mange unger en han bliver far til?

Den unge forsker Emily Wroblewski har fundet et svar ved at analysere dna fra afføringsprøverne. Hun fandt, at de højest rangerende hanner rigtignok får mange unger, men nogle af de lavt rangerende hanner klarer sig også ganske godt. Deres strategi går ud på at investere kræfter i et regulært parforhold – en periode, hvor de tilbringer tid sammen som par, færdes sammen og parrer sig – ofte med yngre, mindre attraktive hunner.

Jane forudså selv dette to årtier tidligere på baggrund af sine observationer. “En han, som indleder og opretholder et parforhold med en frugtbar hun, har formentlig større chance for at blive far til hendes unge, end han ville have haft i en gruppesituation, også selv om han var alfa-han,” skrev hun dengang.

En kvinde med en mission

Drevet af bredere visioner afsluttede Jane sin karriere som feltbiolog i 1986, umiddelbart efter udgivelsen af hendes store videnskabelige værk The Chimpanzees of Gombe. Siden har hun været talskvinde og omrejsende foredragsholder; en kvinde med en mission. Og hvad er missionen? Hendes første indsatsområde var at skabe bedre vilkår for chimpanser, der bruges i videnskabelige forsøg. Hun opnåede en del forbedringer – ikke mindst i kraft af sin udholdenhed og harme kombineret med personlig charme og sit imødekommende væsen.

Hun oprettede særlige reservater for chimpanser, som det har været muligt at befri fra fangenskab, deriblandt mange unger, hvis forældre er blevet dræbt af krybskytter for at sælge kødet. Arbejdet ledte til bekymring for, hvordan vi mennesker behandler andre arter, og det fik hende til at starte Jane Goodall’s Roots & Shoots.

Programmet opmuntrer unge mennesker fra hele verden til at tage aktiv del i projekter, som fremmer en større hensyntagen til dyr, miljøet og vores egne samfund. I samme periode blev Jane også fast tilknyttet forsker hos National Geographic Society. I dag er hun på farten ca. 300 dage om året. Hun giver interviews, taler i klasseværelser og i store foredragssale, mødes med embedsmænd og skaffer penge til Jane Goodall-instituttets fortsatte drift. Nu og da sniger hun sig ud i en skov eller ud på prærien, gerne i selskab med et par venner, for at studere chimpanser eller prærietraner og lade op.

For 50 år siden blev Jane sendt ud for at studere chimpanser af Louis Leakey, fordi han mente, at dyrenes adfærd kunne kaste nyt lys på menneskets forfædre – hans eget felt. Jane ignorerede den del af opgaven og studerede i stedet chimpanserne for deres egen skyld. Undervejs skabte hun institutioner og muligheder, som i høj grad har understøttet andre forskeres indsats.

Og med sit lysende eksempel har hun inspireret mange unge kvinder og mænd til at deltage i videnskabeligt arbejde og naturbevaring. Her efter et halvt århundrede har betydningen af Gombe vokset sig større end Jane Goodalls eget liv og arbejde.

Men tag ikke fejl: Betydningen af Janes liv og arbejde er meget, meget stor.

Måske er du interesseret i ...

Læs også