Karen Gunn: Ingen har ophavsret på vandet

Det vand, dinosaurerne drak for millioner af år siden, er det samme, der falder som regn i dag eller befinder sig i vores krop.

29. april 2010

Mængden af vand har ikke forandret sig. Som kemisk stof er der intet, der kunne være simplere: to brintatomer forenet med et iltatom. Men fra et menneskeligt synspunkt forsvinder den enkelhed.

Selv om vores klode er dækket af vand, er mere end 97 % af det saltvand. 2 % er ferskvand, der er låst i is – hvilket efterlader mindre end 1 % til os. Og hvem ejer vandet?

Hvordan kan man kalde noget vand for sit eget, når dets skæbne er at løbe gennem floder, der er fløjtende ligeglade med menneskeskabte grænser, og gennem alle levende væsener nu og ud i al fremtid?

Jeg har det kun midlertidigt til låns i mine celler, hvor det venter på at vende tilbage til sit ophav i livets – og vandets – evige cyklus. I dette store temanummer sætter vi fokus på, hvordan vand påvirker vores tilværelse på godt og ondt. Undervejs finder du nogle overraskende statistikker, f.eks. hvordan store dæmninger påvirker selveste Jordens akse, og vi ser på, hvordan de dyre- bare dråber spiller en hellig rolle i alverdens kulturer.

Vand er livets grundsten, og den gode nyhed er, at vi kan bevare det på så mange måder. Men det vigtige er at huske på, at vi ikke er spor vigtige for vandet. Det er den anden vej rundt.

Måske er du interesseret i ...

Læs også