Vintersolhverv: Nu rammer årets korteste dag

Efter d. 21. december går vi igen mod lysere tider.

21. december 2017 af Jakob Mikael Espersen // Illustreret Videnskab

På torsdag d. 21 december går vi lysere tider i møde, når fænomenet vintersolhverv opstår på den nordlige halvkugle. 

I København vil dagen kun være 7 timer 1 minut og 19 sekunder lang. 

Allerede dagen efter vil vi få et par sekunders ekstra dagslys.    

Jorden og Vintersolhverv

Under dagen for vintersolhverv er Nordpolen indhyllet i 24-timers mørke.

© Wikimedia Commons

Nordpolen hælder væk fra Solen

Vintersolhverv på den nordlige halvkugle er det tidspunkt, hvor Jordens nordakse hælder mest muligt væk fra Solen - og dermed modtager mindst muligt dagslys.

Fænomenet opstår, fordi Jorden ikke roterer oprejst om Solen, men skævt - med 23,5 graders hældning.

På dagen for vintersolhverv er Jorden i en position i sit omløb om Solen, hvor Nordpolen på grund af Jordens hældning vender mest muligt væk fra Solen. 

Her vil Solen nå sin sydligste position på himlen, hvorefter den igen bevæger sig nordpå. 

Få flere nyheder fra videnskabens verden med Illustreret Videnskabs NYHEDSBREV

Tidspunktet for Solens retningsskift falder i år kl. 17.28, hvilket officielt er vintersolhverv. 

Vi får 3 minutters mere sol

Frem mod sommersolhverv - som i 2018 er d. 21. juni for den nordlige halvkugle - bliver dagene i gennemsnit 3 minutter og 20 sekunder længere per døgn.

I tiden lige efter vintersolhverv øges dagslængden mindst, men i marts - omkring jævndøgn - får vi 5 minutters mere dagslys om dagen.

Solhverv sker på samme tid over hele Jorden - lokale tidszoner skal dog indregnes.

Mens vi på den nordlige halvkugle kan fryde os over længere dage, er det omvendt i syd: Her markerer solhvervet i december årets længste dag, og at dagene fra nu af bliver kortere. 

Måske er du interesseret i ...

Læs også