Fly kan skabe snebyger

Ny undersøgelse forklarer, hvordan fly kan slå huller i skyerne og derved skabe besynderlige vejrsystemer.

25. juni 2010 af Brian Handwerk, National Geographic News

Det undrede forskerne, da to fly for et par år siden slog et hul i en sky – hvorefter der begyndte at drysse sne ud af skyen.

Den tilfældige opdagelse satte gang i en undersøgelse, som nu har ført til en opklaring af mysteriet bag skyhullerne og en forklaring på, hvordan fly kan ændre vejret, i hvert fald meget lokalt.

Forskere har studeret skyhuller siden 1940’erne og har længe haft en mistanke om, at fly spiller en rolle, når de dannes.

Ismikrofysiker Andrew Heymsfield og hans kolleger har konstateret, at fly rent faktisk kan skabe de mærkværdige skyformationer. Deres forskning afslører samtidig noget helt nyt: at fly kan udløse nedbør, når de slår huller i skyerne – noget, der aldrig har været observeret før.

Sådan kan fly skabe regn

Skyer, der hænger i en bestemt højde og har en bestemt temperatur, er mættede med vanddråber, der er underafkølede til omkring minus 15 ?C – noget, der forekommer ret hyppigt i eksempelvis Vesteuropa og det nordvestlige USA.

Fordi vandet i disse skyer er så rent – der er ingen partikler, som kan få vanddampen til at kondensere og fryse – holder dråberne sig flydende ned til minus 34 ?C. Hvis skyen bliver blot en lille smule koldere, fryser de imidlertid til iskrystaller, der kan blive til regn eller sne.

Når f.eks. et flys propeller pisker gennem en sky, skaber propellerne et bagudrettet tryk. Trykket får luften til at udvide sig og afkøles med helt op til 30 ?C, siger Andrew Heymsfield fra USA’s center for atmosfærisk forskning i Boulder, Colorado (NCAR).

Jetfly har den samme virkning, når luften presses hen over deres vinger. Jetmaskiner afkøler dog kun luften med omkring 20 ?C.

Undersøgelsen viser, at når et fly får temperaturen i en sky til at passere det kritiske punkt, hvor underafkølet vand fryser, “tilsår” flyet skyen med ispartikler.

“Hvis man tilsætter ispartikler, vil vanddampen kondensere omkring dem – ligesom den gør på et spejl, hvis det er en lille smule koldere end badeværelset – og falde ned som sne” eller som regn, forklarer Andrew Heymsfield.

Opdagelsen af skyhul en overraskelse

Andrew Heymsfield og hans kolleger fløj nærmest næsegrus ind i opdagelsen omkring skyhullerne, efter at de i 2007 havde gennemført en skyundersøgelse fra et turbopropfly fyldt med måleinstrumenter i nærheden af Denvers internationale lufthavn i USA.

Da de bagefter kiggede på en radar nede på landjorden, viste den en uforklarlig bræmme med snefald i området.

“Da vi tjekkede videokameraets optagelser fra flyets forende og underside, kunne vi se et tunnelagtigt hul” i skyformationen, siger han.

“Samtidig kunne vi kigge ned og se en søjle af sne, der faldt ud af hullet og dalede ned mod jorden.”

Den amerikanske luftfartsadministrations logbog viser, at et andet turbopropfly fulgte den samme rute kort tid efter. Snebygen begyndte fem minutter efter, at det andet fly havde passeret. Sneen faldt i 45 minutter i en stribe, der var 32 km lang og 4 km bred, og der faldt omkring 5 cm sne på jorden under striben.

Eftersom huller udløser nogle dynamiske virkninger i skyer, kan den nye forskning, som offentliggøres denne måned i Bulletin of the American Meteorological Society, fremme vores forståelse af skykredsløb, tilføjer Andrew Heymsfield.

En dag kan opdagelsen måske også gøre sit til, at man bliver bedre til at fremkalde regn ved at pode skyer (billeder af syv akutte klimaindgreb), tilføjer han – hvilket kan betyde, at vejret for en gangs skyld vil være i flyenes vold i stedet for omvendt.

Måske er du interesseret i ...

Læs også