USA's første tsunamibeskyttelse

I tilfælde af en tsunami bygger byen Westport i staten Washington et tilflugtssted, der bliver USAs første tsunamibeskyttelse.

5. marts 2014

På en sommerdag befinder der sig ofte op til 5000 mennesker i byen Westport i staten Washington. Cirka en femtedel kan være for nær kysten og for langt fra højere liggende områder til at kunne nå i sikkerhed til fods, hvis en tsunami skulle ramme - hvilket ifølge eksperter ville ske 25 minutter efter et jordskælv.

Kommunen planlægger at bygge et sikkert tilflugtssted oven på en skole, som kan modstå jordskælv på 9,2 på richterskalaen og bliver USA’s første tsunamibeskyttelse, som bygges i højden.

"Tsunamien i Japan i 2011 blev afgørende for, at Westport bevægede sig fra planlægningsfase til realisering," siger beredskabschef John Schelling. Da Westport havde brug for en ny skole, blev tsunamibeskyttelse således en del af projektet.

Bygningen bliver knap 17 m høj, den kan huse 700 mennesker, og vandet kan passere igennem den uden at ødelægge konstruktionen. Folkene bag håber, at denne første succesrige ide vil føre til, at der tages initiativ til andre former for beskyttelse mod tsunamier.

Måske er du interesseret i ...

Læs også