Rent vand får høje karakterer

Find en brugt vandflaske, og riv mærkaten af. Fyld flasken med vand, der ikke er alt for mudret, fra en bæk, vandpyt eller brandhane. Læg flasken på et stykke metal i fuld sol. Efter seks timer har uva-strålingen dræbt virus, bakterier og parasitter i vandet og gjort det sikkert at drikke.

SODIS, forkortelsen for dette schweiziske vanddesinfektionsprogram, bliver nu brugt overalt i verden og forsyner godt fire millioner mennesker med rent drikkevand. “Det er simpelt, det er gratis, og det er effektivt,” siger Ibelatha Mhelela, der er rektor for Ndolela grundskole i Tanzania.

I 2006 begyndte hendes skole at bruge SODIS til at desinficere det urene vand i skolens vandhaner ved at lægge flasker op på skolebygningens bølgebliktag. Resultat? Fraværet som følge af diarré faldt betydeligt, og eksamenskaraktererne steg markant.

“Før vi startede SODIS, var det kun 10-15 % af børnene, der bestod den nationale sjetteklasse-eksamen,” fortæller rektoren. “Nu består 90-95 % af eleverne.”

Det flasker sig

Vedvarende og stærkt sollys gør alt det hårde arbejde for SODIS. Men nedenstående tips hjæl- per processen på vej:

1. Brug flasker af klart PET-plastic frem for glas. Undersøgelser viser, at vand fra solopvarmet PET er sikkert at drikke.

2. Forstyr ikke flaskerne, mens de ligger i solen.

3. Opbevar vandet i flasken for at undgå fornyet forurening.

Måske er du interesseret i ...

Læs også