Derfor bliver olien i Golfen

Mens BP gør klar til at forsegle den ødelagte brønd permanent, advarer eksperter om, der stadig er masser af rester fra olieudslippet i Golfen under vandet.

21. september 2010 af Joel K. Bourne, Jr., National Geographic News

Næsten fem måneder efter, at boreriggen Deepwater Horizon eksploderede i Den Mexicanske Golf og forårsagede det værste olieudslip nogen sinde i amerikanske farvande, er BP ved at lægge permanent låg på den ødelagte brønd.

Men opdagelsen af olie på store dele af havbunden og undersøgelser af rester af oliebræmmer under vandet skal nok holde diskussionen om de økologiske følgevirkninger og den endelige status for olieudslippet i Golfen, der skønsmæssigt var på 4,9 millioner tønder råolie, i gang længe endnu (En tønde er 159 liter.)

I begyndelsen af august hævdede en højtstående amerikansk regeringsembedsmand, at over tre fjerdedele af olien fra udslippet i Golfen var "væk". Det byggede på foreløbige skøn fra National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA) i USA. Siden har det udløst en byge af modsigelser fra uafhængige forskere, der har sporet og analyseret udslippet.

"Det olieregnskab, NOAA kom med, var til grin, ren ønsketænkning," siger Samantha Joye, der er havbiogeokemiker på University of Georgia i USA og en af de første forskere, der opdagede og undersøgte de dybe undersøiske oliebræmmer.

"Jeg kan godt forstå, folk gerne vil have det til at forsvinde, men helt ærligt, hvem vil tro på det? Det giver overhovedet ingen mening."

Olie begravet i Golfens havbund

I en måned har Samantha Joye ombord på forskningsskibet Oceanus taget boreprøver af aflejringer i Golfens havbund. Indtil videre har hun fundet olielag i 10 aflejringsprøver, der er taget i ca. 1,6 kilometers dybde og op til 129 km nord for brønden.

Nogle steder fandt hun, at olielaget var op til 5 cm tykt.

Yderligere analyser skal bekræfte, om olien er fra udslippet i Golfen, men Samantha Joye siger, at boreprøverne er forskellige fra dem, der tages i nærheden af naturlige olieudsivninger, hvor olien er fordelt i hele boreprøven.

I én boreprøve dækkede olielaget døde organismer som rejer og havorme.

Desuden, bemærker Samantha Joye, har bræmmerne ændret sig, siden de blev opdaget første gang. De er meget mere diffuse, med lavere koncentrationer af metangas og meget aktive mikrobielle samfund.

"Olien er ikke forsvundet," sagde Samantha Joye for nylig i en e-mail fra Oceanus. "Men man finder den kun, hvis man kigger det rigtige sted. I aflejringerne er indikationerne tydelige. I vandsøjlen er de mere sporadiske, men det er ikke overraskende."

Giftig olie skader livet i havet

En nylig undersøgelse fra Lawrence Berkeley National Laboratory under USA's energiministerium viser, at det meste af den undersøiske bræmme allerede er opløst eller nedbrudt, selv om denne påstand modsiges af andre forskere.

En af dem er David Hollander, der er kemisk oceanograf på University of South Florida i USA. I midten af august fandt han og nogle forskerkolleger olie i aflejringer og i vandsøjlen op til 80 km nordøst for brønden, bl.a. i DeSoto Canyon, der er et vigtigt gydeområde for kommercielle fiskearter på kontinentalsoklen ud for det vestlige Florida.

Selv om David Hollander endnu er to uger fra at have et kemisk fingeraftryk af olien, siger han, at det er "100 procent sikkert", at det er fra olieudslippet i Golfen.

"Alle de steder, vi tog hen øst for brøndhovedet, fandt vi det," siger David Hollander. "Det er ikke ligesom et tæppe, men derimod en bundfældning af fine mikrodråber, der er så små, at man ikke kan se dem. I UV-lys ligner det en samling stjerner på den sydlige himmel. Det er knappenålsprikker, men der er masser af dem."

Lightergasserne og de kortkædede kulbrinter som metan og benzen er stort set væk og har efterladt mere komplekse, længere kulbrintekæder, der er vanskeligere for mikrober at nedbryde, bemærker David Hollander.

"Efter omkring 24 kulstofmolekyler giver bakterierne simpelthen op," siger David Hollander. "Og så bliver de der med 200 til 500 milliardedele. Det er mindre end akut giftige koncentrationer, men det er der."

Mere bekymrende er det måske, at David Hollanders kollega, John Paul, der også er fra University of South Florida, har fundet, at den tilbageværende olie stadig er giftig for marine organismer som mikroskopisk planteplankton og bakterier.

Ved mikrobielle analyser af Golfvand, der er taget fra henholdsvis overfladen, i 250 meters dybde og i 275 meters dybde, er John Paul nået frem til, at olien muligvis kan få bakterier til at mutere.

John Paul har mistanke om, at mutationerne kan skyldes tilbageværende aromatiske kulbrinter (PAH'er) - kendte kræftfremkaldende stoffer - fra olien.

"Indvirkningen på kommercielt vigtige larver, der er badet i det stads, er svær at forudsige," siger John Paul. "Måske vil vi se havaborrer med kræftknuder om tre år. Det er en lang proces."

Lyspunkter efter olieudslippet i Golfen

Der er dog også nogle gode nyheder fra Golfen. Indvirkningen på dyrelivet ser således ud til at være langt mindre end ved olieudslippet fra Exxon Valdez i 1989, hvor 3100 havpattedyr og over 100.000 fugle bukkede under i Prince William Sound i Alaska.

I modsætning hertil er foreløbig over 1000 skildpadder, 70 havpattedyr og 4000 fugle døde som følge af olieudslippet i Golfen, oplyser NOAA.

Vind og strøm har holdt det meste af olien væk fra kritiske vådområder, og det tætte sumpgræs har i sig selv forhindret en stor del af olien i at trænge længere ind i landet.

Og indtil videre er fisk og skaldyr fra Golfen blevet bedømt som sikre at spise: USA's fødevare- og lægemiddelmyndighed, FDA, har analyseret over 1000 prøver af fisk indsamlet i områder, der har været lukket for fiskeri under udslippet, og kun fundet en lille brøkdel, der var forurenet med PAH'er. Koncentrationerne er målt til at være 100 til 1000 gange lavere end kendte risikoniveauer.

Langtidsvirkninger stadig et problem

Men langtidsvirkningen for fødenettet i Golfen er stadig en bekymrende, ubekendt faktor, siger eksperter.

"Jeg frygter, at [offentligheden vil] sige, hurra, olien er væk!" siger Samantha Joye fra University of Georgia.

"Folk vil glemme alt om det og gå hver til sit, og vi vil aldrig finde ud af, hvad der sker," siger hun.

"Vi lærte tydeligvis ingenting af Exxon Valdez. ... Vi må kunne gøre det meget bedre end som så. Hvis man kan gøre det bedre og vælger ikke at gøre det, er det utilgiveligt."

Måske er du interesseret i ...

Læs også