Ildtornado observeret i Ungarn

En ildtornado hvirvlede over en brændende plastfabrik under en kæmpebrand uden for Budapest.

7. marts 2011 af Ker Than, National Geographic News

Såkaldte ildtornadoer opstår, når høj varme og turbulente vinde til sammen danner strømhvirvler i luften, forklarede maskiningeniør Jason Forthofer til National Geographic News i september.

Disse strømhvirvler kan trække sig sammen til en tornadolignende form, der suger brændende materialer og brændbare gasser til sig, siger Jason Forthofer fra det amerikanske skovvæsens brandvidenskabelige laboratorium i Montana. Den brændende kerne i et sådant hvirvlende "rør" af vinde er normalt omkring 0,3 til 0,9 m i diameter og fem til 10 etager høj. I ekstreme tilfælde kan ildtornadoer dog blive op til 10 m i diameter og over 100 etager høje, siger Jason Forthofer.

Ildtornadoerne, tilføjer han, er ikke så sjældne. De bliver bare sjældent indrapporteret - måske fordi de mest optræder i forbindelse med skovbrande og mindre hyppigt i byområder.

Ildtornadoer er ret så sejlivede og kan vare ved i en time eller mere. De kan først slukkes, når deres kilder - brandene nedenunder - er slukkede.

Udover at studere hvordan brandhvirvler dannes og bedst kan bekæmpes, håber Jason Forthofer at kunne forbedre forudsigelserne af ildtornadoer. "Hvis vi kan udpege de betingelser, der er ideelle for brandhvirvler," siger han. "Det vil være en stor hjælp for brandfolk, for der er , der er blevet brændt af dem."

Måske er du interesseret i ...

Læs også