Galleri: Tjernobyl tiltrækker tusinder af turister

Forladte skoler og et pariserhjul, der ikke har kørt i 30 år. Se de uhyggelige billeder fra de forladte områder nær atomkraftværket i Tjernobyl.

9. december 2015 af Anna-Dora Maron

I 1986 ramte katastrofen det nordlige Ukraine.

Reaktor 4 i atomkraftværket Tjernobyl eksploderede og sendte en sky af radioaktivt materiale ud i atmosfæren.

Selvom det er 30 år siden atomulykken fandt sted, er området stadig enormt påvirket af radioaktiv stråling.

Tjernobyl som turistattraktion

På trods af dette er områderne omkring Tjernobyl i dag blevet populær turistattraktioner.

Hvert år drager flere tusinde nysgerrige turister til området for at få en guidet endagstur i den bevogtede spærrezone i byen .

National Geographics fotograf Gerd Ludwig har taget en guidet tur i Tjernobyls spøgelsesby. Du kan se de uhyggelige billeder i galleriet øverst i artiklen.

Tusinder af døde

Der er ingen, der ved, præcist hvor mange liv den forfærdelige ulykke tog med sig.

Mindst 600 tilfælde af kræft i skjoldbruskirtlen er blevet registreret hos de børn og unge, der blev udsat for stråling kort efter ulykken.

Dødstallet for atom-ulykken forventes dog at stige helt op til 4.000 i de næste par år grundet de mange kræfttilfælde fra dem, der levede i nærheden af kraftværket.

Læs mere om, hvordan man fortsat arbejder med at sikre os alle mod yderligere stråling fra Tjernobyl her.

Måske er du interesseret i ...

Læs også