Billeder af usædvanligt nordlys

Se de farvestrålende nordlys, der blev udløst af sidste uges koronale masseudsendelser, som bragte det himmelske lysshow længere sydpå end normalt.

16. august 2010 af National Geographic

Nordlys over Québec

Et nordlys hænger 4. august som lysende grønne gardiner over Rupert-floden i Waskaganish, en bosættelse af cree-indianere i Québec i Canada.

Sidste uges nordlys – der varede nogle dage – blev fremkaldt af store udladninger af plasma eller ioniseret gas fra solen, et fænomen, der kaldes koronale masseudsendelser.

En NASA-satellit med navnet Solar Dynamics Observatory observerede sidste søndags udbrud, der havde retning direkte mod Jorden og gav forvarsler om et flimrende lysshow på himlen.

Nu ser det ud til, at nordlysfans har endnu en begivenhed i vente: Lørdag observerede NASA’s Solar and Heliospheric Observatory et såkaldt flare, der var endnu kraftigere end det foregående udbrud. Selv om størstedelen af plasmaet denne gang ikke er rettet direkte mod Jorden, siger forskere, at det kan udløse endnu en gang farvestrålende nordlys.

Måske er du interesseret i ...

Læs også