Vand uden salt, tak!

Vi mangler ikke vand på kloden – kun ferskvand. Nu giver ny tek­nologi bedre metoder til at tage saltet ud.

300 millioner mennesker får i dag deres vand fra havet eller fra brakvand, der er hentet op af jorden og er for salt til, at man kan drikke det. Det er dobbelt så mange som for 10 år siden.

Afsaltning af vandet tog fart i 1970’erne i Mellemøsten og har siden bredt sig til 150 lande. Inden for de næste seks år kan nye afsaltningsanlæg forøge den globale vandforsyning med op til 49 milliarder liter om dagen, hvilket er lige så meget vand, som der strømmer i Colorado-floden. Årsagen til opsvinget er enkel: Når befolkninger vokser, og landbrug og industri følger med, bliver der mindre ferskvand – især rent ferskvand.

“Der er det ved vand, at vi har brug for det,” siger Tom Pankratz, der er redaktør af det ugentlige nyhedsbrev Water Desalination Report. “Afsaltning er ikke en billig måde at få vand på, men somme tider er det den eneste måde.”

Og det er meget billigere, end det var for 20 år siden. Den første afsaltningsmetode – som stadig er den mest udbredte, især i olierige lande omkring Den Persiske Golf – var simpel destillering: Man varmer havvand op, til det bliver til damp, og saltet udfældes, hvorefter man kondenserer det. Den mest avancerede metode i dag er omvendt osmose, hvor vandet presses igennem en membran, der opfanger saltet. I forhold til at koge havvandet kræver det mindre energi at pumpe det med over 70 atmosfærers tryk – men det er stadig dyrt.

Forskere arbejder i øjeblikket på mindst tre teknologier, der måske kan reducere energibehovet endnu mere. Den metode, der er tættest på at kunne bruges industrielt, er “naturlig” osmose. Her trækkes vandet gennem den porøse membran og over i en opløsning, der indeholder mere salt end havvand, men en type salt, der let kan fjernes ved fordampning. De to andre metoder går ud på at ændre selve membranen – den ene ved at bruge nanorør af kulstof, den anden ved at bruge de samme proteiner, som leder vandmolekyler gennem membranerne i levende celler.

Ingen af de tre metoder vil dog kunne løse alle verdens vandproblemer. Afsaltning efterlader uundgåeligt noget koncentreret saltvand, der kan skade miljøet og endda vandforsyningen selv. Saltresterne er særligt vanskelige at slippe af med i afsaltningsanlæg inde i landet, og de øger salt- holdigheden i dele af Den Persiske Golf.

Derudover ser ingen af de nye teknologier ud til at være enkle og billige nok til at give meget håb for verdens fattige, siger geolog Farouk El- Baz fra Boston University i USA. Sammen med repræsentanter for afsaltningsindustrien deltog han for nylig i en konference, hvor man drøftede mulighederne for at skaffe ferskvand til Sudans krigshærgede Darfur-provins.

“Jeg spurgte ingeniørerne: ‘Hvad hvis I befinder jer i en lille landsby med 3000 indbyggere, vandet befinder sig 30 m under jorden og er stærkt saltholdigt, og der ikke er nogen elektricitet?’” fortæller Farouk El-Baz. “De sad bare og måbede.”

Måske er du interesseret i ...

Læs også