Nye metoder mod olieudslip

Svampe og olieædende bakterier kan måske sættes ind ved oliekatastrofer i fremtiden

19. maj 2010 af Rachel Kaufman, National Geographic News

Inden for de seneste 20 år har vi udskiftet personsøgere med smartphones og lånerkort med e-bogslæsere i lommeformat. Men den amerikanske beredskabsstyrke, der på vegne af olieindustrien har fået til opgave at standse olieudslippet i Den Mexicanske Golf, bruger stadig metoder til oprensning, der ikke har ændret sig meget siden katastrofen med olietankeren Exxon Valdez.

Der er allerede strømmet omkring 15 millioner liter olie ud i Den Mexicanske Golf, siden olieselskabet BP’s leasede boreplatform Deepwater Horizon sank i sidste måned.

Samtidig med at de har forsøgt at lægge låg på lækken i havbunden, har rengøringsmandskabet sejlet rundt med overfladesugere for at suge olien op, brugt flydespærringer til at inddæmme olien med henblik på afbrænding og kemiske opløsningsmidler til at nedbryde olien til mindre dråber – alt sammen metoder, der i årtier har været brugt til oliebekæmpelse.

Men metoderne til at gøre rent efter oliekatastrofer bliver måske snart mere avancerede. Der er ved at blive udviklet nye svampe, mikrober og kemikalier, der kan ændre måden, vi håndterer olieudslip på.

1. Svampe til opsugning af olieudslip

Matt Gawryla havde taget sin bachelor ved Case Western University og var i gang med at læse videre, da hans kemilærer stillede ham over for en udfordring: Få noget ud af “en dynge nullermænd”, der ligger på en af computerne i laboratoriet, siger Matt Gawryla.

Da Matt Gawryla havde bestået sin eksamen, var dyngen af nullermænd blevet til AeroClay, en “svamp”, der er lavet af ler og plast, og som suger olien ud af vandet, uden at vandet bliver suget med.

I teorien kan tilstrækkeligt meget af materialet suge al olien fra olieudslippet i Den Mexicanske Golf op, og olien vil stadig kunne bruges. Andre metoder til oprensning såsom overfladesugere suger mere vand end olie op, og det fortynder råolien for meget til, at den kan bruges.

2. Olieædende superbakterier

Nogle mikrober nedbryder naturligt olie, så flere selskaber arbejder med olieguffende superbakterier, der er genetisk manipuleret til at fortære et udslip mere effektivt.

Men metoden kan ikke bruges endnu, siger Terry Hazen, der er seniorforsker ved Lawrence Berkeley National Laboratory i USA.

“Mange selskaber siger, at de har ‘magiske bakterier’, der har evnen til at nedbryde alle former for olie,” siger han. Men “mange af bakterierne bliver dyrket i ekstremt næringsrige miljøer i laboratoriet”.

Når bakterierne tilsættes det saltholdige og mere næringsfattige miljø i havet eller langs kysten, “dør de med det samme”, siger han.

3. Kemikalier, der “fortykker” udslippet, så det kan brændes

Fortykningsmidler har været brugt siden 1970’erne til at inddæmme olieudslip og gøre stadset lettere at fjerne, som regel ved afbrænding. Disse midler får oliepølen til at trække sig sammen på samme måde, som en dråbe opvaskemiddel i en våd, fedtet stegepande tvinger fedtet ud mod kanterne.

Når olieudslip skrumper i overfladeareal, bliver de tykkere og vokser fra omkring 1 mm til 6 mm, siger Ian Buist, der er direktør og overingeniør hos SL Ross Environmental Research, et konsulentfirma, der er specialist i olieudslip.

Denne sammentrækning giver mulighed for mere effektive afbrændinger: Jo tykkere udslippet er, før det brændes af, desto mere olie bliver der fjernet.

Eksperter advarer dog om, at selv med mere avancerede metoder til oprensning vil håndtering af olieudslip stadig være beskidt og hårdt arbejde. Det betyder, at forebyggelse af udslip altid bør have førsteprioritet i forhold til begrænsning af skaderne.

Når der først er sluppet olie ud i økosystemet, siger Ian Buist, “er der ikke noget magisk pulver, der kan få olien til at forsvinde igen”.

Måske er du interesseret i ...

Læs også