Kæmpe affalds-ø opdaget i Atlanterhavet

Milliarder af plastikstumper har samlet sig til en kæmpemæssig ø af affald i Atlanterhavet – som en mindre kendt fætter til en lignende affalds-ø i Stillehavet, siger forskere.

11. marts 2010 af Richard A. Lovett, National Geographic News

“Mange mennesker har hørt om den store affalds-ø i Stillehavet,” siger Kara Lavender Law, der er oceanograf i Sea Education Association i Woods Hole i USA. “Men emnet er mere eller mindre blevet ignoreret i Atlanterhavet.”

Den nybeskrevne affalds-ø befinder sig adskillige hundrede km fra Nordamerikas kyst. Dens bredde i øst-vestlig retning er ukendt, men den dækker et område mellem 22 og 38 grader nordlig bredde – sådan cirka afstanden fra København til Madrid.

Ligesom affalds-øen i Stillehavet kan dette plastic drive rundt i Atlanterhavet i årevis og udgøre en sundhedsfare for fisk, havfugle og andre af havets dyr, der uforvarende spiser affaldet.

Flygtigt havaffald

For at få et tydeligt billede af affaldsøen i Atlanterhavet har Kara Lavender Law brugt 22 års data indsamlet af studerende, der har deltaget i hendes organisations undervisningsprogram SEA. Som led i programmet har flere end 7000 studerende været på forskningssejladser og anbragt tusindvis af finmaskede planktonnet for omhyggeligt at registrere de plasticstumper, der blander sig med drivende planter og dyr.

Det meste af affaldet består af bittesmå stykker, der hver vejer mindre end en tiendedel af en papirclips. Det fortalte Kara Lavender Law 23. februar 2010 på den amerikanske geofysiske sammenslutnings møde for havforskere i Portland i USA.

Nogle steder har de studerende fundet over 200.000 stumper affald pr. km2. Langt den største del af disse fragmenter kommer fra brugsprodukter, der er blæst væk fra åbne lossepladser eller er smidt ud af miljøsvin.

Tilsvarende vodtrækninger i overfladen af den store affaldsplamage i Stillehavet har afsløret helt op til 750.000 plasticstykker pr. km2, bemærker havkemiker Giora Proskurowski, der også arbejder for Sea Education Association.

Men det er kun en del af den samlede mængde, siger han, for bølgerne fører ofte plastic så dybt ned som 20 m under overfladen.

Det betyder dog ikke, at der er plastik nok til, at man bare kan gå hen over havoverfladen, siger han. Giora Proskurowski siger, at han kun har set det flydende plastic i Stillehavet en enkelt gang, da havet var blikstille.

“Da jeg kiggede fra skibets dæk, kunne jeg se hundreder og atter hundreder bittesmå stumper,” siger han. “Da vinden friskede op, kunne jeg ikke længere se dem.”

Affald driver til Hawaii

Ved hjælp af flydende satellitbøjer, der kaldes “flydere”, har Nikolai Maximenko fra University of Hawaii i USA kortlagt de strømme, der fører affald til affaldsøerne i Atlanterhavet og Stillehavet.

I den store affalds-ø i Stillehavet har undersøgelserne med flydere vist, at strømmene somme tider skifter, så det flydende materiale kan slippe væk fra hvirvlen. Når det sker, “driver det aldrig til Californiens strande, men altid til Hawaii-øgruppen,” siger Nikolai Maximenko. De stumper, der ikke ender i Hawaii, driver lidt efter lidt tilbage til affalds-øen i Stillehavet.

Flydere, der har været sat ud i Atlanterhavet, viser et lignende strømsystem i den nyopdagede affalds-ø, siger forskerne, og det betyder, at stumperne her måske kan drive bort, når strømmene skifter. Det har i det hele taget været en øjenåbner at finde plastic så langt ude i begge have, siger Nikolai Maximenko fra Sea Education Association, for “det tvinger os til at tage konkret stilling til den menneskelige påvirkning af miljøet.”

Måske er du interesseret i ...

Læs også