Snebold-teori bekræftet: Ækvator var dækket af is

Men vulkaner fik sandsynligvis Jorden til at minde mere om en mudderkugle end om en snebold, siger forskere.

17. marts 2010 af Christine Dell'Amore, National Geographic News

Jordens dampende varme ækvatorialzone var dækket af is for 716 millioner år siden, viser en ny undersøgelse.

Resultatet af undersøgelsen ser ud til at være konkret bevis på teorien om, at Jorden engang i urtiden har været én stor snebold.

Opdagelsen står og falder med, om det kan bevises, at de rigtige klipper har været dækket af gletsjere på det rigtige sted og det rigtige tidspunkt.

Francis Macdonald, der er jordforsker på Harvard University i USA og har stået i spidsen for undersøgelsen, har sammen med sine kolleger studeret nogle vulkanske klipper i Canada, der blev fundet presset inde mellem gletsjeraflejringer. Forekomster af den type kan kendes på rester af materiale, der er efterladt af smeltende gletsjere, og aflejringer, der er deformerede af gletsjerens bevægelse.

Ved hjælp af ekstremt præcis uran-bly-massespektrometri har forskerne fastslået, at de vulkanske klipper såvel som gletsjeraflejringerne blev dannet for omkring 716,5 millioner år siden – i den formodede snebold-periode.

Forskerholdet sammenlignede derefter deres resultater med tidligere magnetiske undersøgelser, der viser, at disse klipper blev dannet, mens Canada lå i nærheden af ækvator.

Gennem tiden har bevægelser i Jordens tektoniske plader skubbet klipperne nordpå til Canadas Yukon Territory og Northwest Territories.

Jorden som snebold eller som mudderkugle?

Teorien om Jorden som snebold – under den såkaldte sturtianske istid – er dog stadig fyldt med ubesvarede spørgsmål, siger Francis Macdonald.

Hvis ækvator eksempelvis var dækket af is, fortæller det ikke i sig selv forskerne, hvor stor en del af resten af verden der var dækket af is. Måske har kontinenterne været frosset helt ned, måske har kloden været et kludetæppe af gletsjere eller isbjerge i konstant bevægelse – eller måske har det været en mellemting.

Og måske bør selve betegnelsen ”snebold” tages op til revision.

Jorden var sandsynligvis ikke ”bare en hvid bold, men snarere en mudderkugle”, siger Francis Macdonald. Hyppige udbrud fra askespyende vulkaner har formentlig forvandlet kontinenterne til noget ”støvet griseri”.

Eftersom planter endnu ikke havde udviklet sig for 700 millioner år siden, kan den snavsede is have været de eneste områder på Jordens overflade, der var mørke og kunne absorbere solens stråler.

Som følge deraf kan disse områder have været mere tilbøjelige til at smelte, hvilket kan have skabt steder med vand, hvor primitive livsformer som alger og svampe kunne trives.

Den omstændighed, at nogle organismer overlevede – og endda knopskød til nye arter – under den sturtianske istid, understøtter teorien om, at sneboldkloden havde oaser med åbent vand eller i hvert fald revner i isen, siger Francis Macdonald.

I nutidens Antarktis er revner i isen således ”propfyldte” med encellede livsformer, siger han.

Ny viden om global opvarmning

Indblikket i de ekstreme perioder i Jordens fortid kan også give forskerne nye vinkler på vore dages klimaforandring.

For eksempel ved videnskaben nu, at kloden gennem årtusinder har svinget mellem perioder med udbredt is og drivhusagtige perioder som den isfri, dinosaurfyldte Kridttid, siger Francis Macdonald, hvis undersøgelse bliver bragt i morgen i tidsskriftet Science.

”Det fortæller alt sammen bare, at Jorden er følsom, og at vi kan opleve udsving, der kan medføre en helt ny verden,” siger han.

Således menes udbrud i sneboldperioden at have fyldt atmosfæren med svovlpartikler, der har spærret for sollyset og afkølet kloden. Nogle eksperter har foreslået at gøre det samme kunstigt som et moderne modtræk mod global opvarmning.

Det betyder, at udforskningen af den slags ”naturlige eksperimenter” i Jordens historie er livsvigtig, siger Francis Macdonald. ”Det vil fortælle os langt mere, end en hvilken som helst lille model kan.”

Måske er du interesseret i ...

Læs også