Kryokonit – fint brunt og sort støv, der er båret frem af vinden – pletter kanterne af sammensmeltede revner på bunden af en iskløft, steder hvor smeltevand har fyldt store revner i isen og siden er frosset.
Stående på en tinde af is begynder Brooks Fisher, medlem af Extreme Ice Survey-holdet, at fire sig ned i en kløft, der er formet af smeltevand, som strømmer ned under indlandsisen gennem gletsjermøller.
For at dokumentere forandringer i indlandsisen firer filmmand Michael Brown sig ned i en gletsjermølle – en karakteristisk landskabsform, der er skabt af kraften fra strømmende smeltevand.
Smeltevand fra indlandsisens overflade falder flere hundrede meter ned i en gletsjermølles mørke.
I det centrale Grønlands vidtstrakte ismarker, hvor indlandsisen er omkring 800 m tyk, studerer Michael Brown en bugtende kløft, der fører fra en smeltevandssø til et stort område med revnedannelse.
Smeltevand har skåret en 45 m dyb kløft. Bunden af den munder måske ud i en lodret skakt eller gletsjermølle, hvorigennem en overfladesø kan forsvinde ned i indlandsisens dyb.
En forskningsassistent firer sig ned i en gletsjerspaltes dyb. Bunden af spalten kan munde ud i en lodret skakt eller gletsjermølle, der kan lede alt vandet fra en sø på overfladen langt ned under indlandsisen.
De sorte plamager blandet med is og smeltevand, herover, er kryokonit – et pulveragtigt affaldsmateriale, der med vinden føres til Grønland fra ofte fjerne ørkener, brande, kulkraftværker og dieselmotorer. Kryokonit reducerer isens albedo eller refleksion, så den kan optage mere solvarme.
Kryokonit har brændt et hul ned i isen, og luft og gas fra bakterier og alger er boblet op til overfladen, hvor kulden ved midnatstid igen har indkapslet dem i is.
Sommersmeltevand samler sig i en sø.
Få dage senere er vandet løbet væk gennem en kanal, fordi en gletsjermølle har åbnet sig under isen flere kilometer væk.
Artiklens skribent, Mark Jenkins, padler rundt på en smeltevandssø. Under ham ligger en 29 m dyb gletsjermølle. Efterhånden som afsmeltningen fortsætter, vil det kryokonitstøv, der er spredt ud over den omkringliggende is, formentlig samle sig til et mørkere område og tiltrække solens varme stråler, så der smelter endnu mere is.
