En strøm af turister til Antarktis

Tilstrømningen af turister til Antarktis er så stor, at kontinentets blændende hvidhed bliver mere og mere grumset.

Da amerikaneren Sean Farrell hoppede i det iskolde hav ud for Den Antarktiske Halvø i 2007 (herover), var udsigten præcis, som han havde håbet: en uendelig, hvid ødemark. Men hver anden dag fik Sean Farrell, der selv var om bord på en hyret yacht, øje på andre turistbåde.

Antallet af turister i Antarktis er steget med 250 % i det seneste årti til ca. 46.000, og det har fået Sean Farrell til at spekulere på, om det store hvide kontinent ikke ville være bedre stillet, hvis han var blevet hjemme. “Alle vil gerne se naturens skønhed, men selv den mest samvittighedsfulde turist kan ikke undgå at sætte et aftryk,” siger han.

Forurening og tilstrømning af turister

Hidtil har turistindustrien fungeret som trafikbetjent for sig selv: Ifølge vedtagne retningslinjer må skibe med højst 500 passagerer ankre op på kontinentet, og grupper på højst 100 personer gå i land. Men jo flere skibe, jo større er risikoen for miljøet.

Da det aldrende skib Explorer sank i 2007, skabte det en over 1,5 km lang oliepøl. De nyeste krydstogtskibe, hvoraf nogle har over 1000 turister om bord, er heller ikke forstærket mod mulige sammenstød med havisen.

Miljøorganisationerne arbejder nu for at få indført love, der begrænser væksten i turismen. Men den nuværende økonomiske krise vil formentlig holde antallet af turister nede i 2010.

Måske er du interesseret i ...

Læs også