Antropocæn: Menneskets tidsalder

Antropocæn er navnet på en ny geologisk epoke defineret af vores massive indvirkning på kloden. Sporene efter os vil blive bevaret i de geologiske optegnelser, længe efter at vores byer er blevet til støv.

17. marts 2011 af Elizabeth Kolbert

Stien fører op ad en bakke, hen over et hastigt strømmende vandløb, tilbage over vandløbet og så forbi kadaveret af et får.

Så vidt jeg kan se, regner det, men her i Skotlands sydlige opland tæller det kun som let finregn eller smirr, får jeg at vide. Lige efter det sidste hårnålesving er der et vandfald, halvt tilsløret i tågedis, og et forrevet klippefremspring. Klippen har lodrette bånd, som en lagkage, der er blevet lagt ned på siden.

Min fører, Jan Zalasiewicz, der er britisk stratigraf, peger på en bred, grå stribe. “Der skete noget grimt derinde,” siger han.

Striben blev skabt for omkring 445 millioner år siden, i takt med at aflejringerne langsomt hobede sig op på bunden af et urgammelt hav. Dengang var livet stadig stort set begrænset til havet, og det var inde i en krise.

Mellem starten og slutningen af dette metertykke, grå bånd uddøde omtrent 80 % af arterne i havet, mange af dem skabninger som f.eks. graptolitter, der ikke længere eksisterer. Denne masseuddøen i slutningen af Ordovicium var en af de fem største, der er sket inden for den seneste halve milliard år. Den faldt sammen med ekstreme forandringer i klimaet, i globale havniveauer og i havenes kemi – og det hele blev muligvis udløst af, at et superkontinent drev hen over Sydpolen.

Stratigrafer som Jan Zalasiewicz er normalt svære at imponere. Deres job er at stykke Jordens historie sammen fra de spor, der kan vrides ud af klippelag millioner af år efter begivenhederne. De forsøger at danne sig det store billede af begivenhederne, hvoraf kun de voldsomste normalt efterlader sig tydelige, permanente spor. Det er disse, der markerer de vigtigste hændelser i klodens 4,5 milliarder år lange historie; de vendepunkter, som inddeler den i begribelige afsnit.

Derfor er det foruroligende at erfare, at mange stratigrafer mener, at vi er en sådan begivenhed – at vi mennesker inden for blot det seneste århundrede eller to har forandret kloden i en sådan grad, at vi har indvarslet en ny epoke: den antropocæne.

Mens vi står i finregnen, spørger jeg Jan Zalasiewicz, hvordan han tror, denne epoke vil se ud for geologer i en fjern fremtid, hvem eller hvad de end måtte være. Vil overgangen være blød, ligesom snesevis af andre, der fremgår af jordens lagdelinger, eller vil den vise sig som et skarpt aftegnet bånd, hvor der skete meget grimme ting – som masseudryddelsen i slutningen af Ordovicium?

Det er netop, hvad vi er i gang med at finde ud af, svarer Jan Zalasiewicz.

7 milliarder er en artikelserie om verdens befolkningsvækst, som løber i National Geographic igennem hele 2011. Artikelserien fortsætter i næste nummer af National Geographic med en reportage om menneskets indvirkning på havet. Følg med i serien ved at abonnere på bladet her.

Måske er du interesseret i ...

Læs også