Slægtning til “Lucy” overrasker

Opdagelsen af et 3,6 millioner år gammelt skelet tyder på, at mennesket begyndte at gå oprejst tidligere end antaget.

1. juli 2010 af Ker Than, National Geographic News

En nyopdaget mandlig slægtning til den menneskelige forfader “Lucy” ser ud til at have tilbragt mere tid med at gå på jorden end med at klatre i træer, og det understøtter ifølge en ny undersøgelse teorien om, at oprejst gang udviklede sig tidligere end hidtil antaget.

Lucy – et 3,2 millioner år gammelt skelet, der blev fundet i 1974 – tilhører Australopithecus afarensis, en art, som forskere mener, er en tidlig, direkte forfader til nutidens mennesker.

På grund af hendes spinkle kropsbygning og en anslået højde på 1,1 m har man ment, at Lucy ikke var fuldstændig tilpasset til oprejst, menneskelignende gang.

Fundet af den 3,6 millioner år gamle han rokker imidlertid ved den teori, siger Yohannes Haile-Selassie, der er leder af afdelingen for fysisk antropologi på det naturhistoriske museum i Cleveland i USA og en af ophavsmændene til undersøgelsen.

“Som følge af denne opdagelse kan vi nu sige med ret stor sikkerhed, at ‘Lucy’ og hendes slægtninge var næsten lige så dygtige til at gå på to ben, som vi er, og at forlængelsen af vores ben indtraf tidligere i vores udvikling, end man tidligere har troet,” siger Yohannes Haile-Selassie i en udtalelse.

Fossilet af “den store mand” A. afarensis ligner mennesker

Videnskabsfolk har givet det nye fossil af A. afarensis kælenavnet “Kadanuumuu”, som betyder “stor mand” på afar-sproget i det centrale Etiopien, hvor fossilet blev fundet i 2005. Navnet henviser til fossilets højde, som forskere skønner, er mellem 1,5 og 1,8 m.

Udover at være meget større end Lucy har det nye fossil bevaret et mere intakt skulderblad, end man tidligere har set, foruden en større del af brystkassen og stumper af bækkenet, og det kaster nyt lys på, hvordan A. afarensis bevægede sig.

Kadanuumuus skelet minder forbløffende meget om nutidsmenneskers, siger Yohannes Haile-Selassie i et interview. Det understøtter nylige forskningsresultater, som tyder på, at chimpanser ikke er gode modeller for studiet af vores tidlige menneskelige forfædre, tilføjer han.

Som eksempel fremhæver forskerholdet Kadanuumuus skulderled, scapula, der er meget mindre abeagtigt, end man har udledt af den lille stump skulderknogle fra Lucy.

“Hidtil er de fleste forskere gået ud fra, at vores forfædres skuldre mere lignede chimpansers,” siger Yohannes Haile-Selassie.

Ud fra sin foreløbige analyse af hanfossilets scapula konkluderer holdet, at A. afarensis hverken var bedre eller dårligere til at klatre i træer end nutidens mennesker.

“Dens anatomi viser, at den ikke primært har klatret i træer, sådan som nogle folk har hævdet,” siger Yohannes Haile-Selassie.

Den menneskelignende fysik underbygger andre nylige opdagelser, der peger i retning af, at oprejst gang indtraf meget tidligt i den menneskelige udviklingshistorie.

I 2009 offentliggjorde forskere således fundet af “Ardipithecus ramidus” eller “Ardi” – en 4,4 millioner år gammel hun, som nogle forskere mener, er en forfader til A. afarensis.

Ardis skelet afslører, at hun allerede kunne gå – om end kluntet – på jorden og formentlig kun tilbragte noget af tiden i træerne.

Nyopdaget skelet bedre til at gå på to ben

Kadanuumuus skelet tyder på, at A. afarensis var endnu mindre træklatrer og bedre til at gå på to ben end Ardi.

Ardi “var begyndt at gå på to ben, men havde helt klart stadig en fod i træerne,” siger Scott Simpson, der er palæoantropolog på Case Western Reserve University i Cleveland i USA og har været med til at opdage Ardi.

Det nye fossil af A. afarensis viser, “at på det tidspunkt, hvor vi når frem til A. afarensis, lever vi måske stadig i træerne. Men de ting, vi foretager os på jorden, er så vigtige for vores overlevelse, at vi har omstruktureret hele vores skeletmuskulatur med henblik på at gå oprejst på jorden,” Scott Simpson, der ikke har medvirket i den nye undersøgelse.

Hos Kadanuumuu ser nogle af benmusklerne ud til at have haft tilhæftning på bækkenet på samme måde som hos mennesker. Det har gjort A. afarensis i stand til at balancere på én fod, hvilket er en nødvendig forudsætning for at kunne gå som et menneske.

“Dette individ kunne rent faktisk stå på ét ben og holde balancen. Det er noget, chimpanser ikke kan,” siger Yohannes Haile-Selassie, hvis forskningsresultater bringes i denne uge i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences.

Var nyt skelet ikke en slægtning til Lucy?

Zeresenay Alemseged, der er antropolog ved California Academy of Sciences i San Francisco i USA, er uenig.

Zeresenay Alemseged er manden, der fandt det 3,3 millioner år gamle A. afarensis-barn Selam, der har fået kælenavnet “Lucys baby”, selv om det ikke er et direkte afkom. Skulderknoglen fra dette barn var mere gorillaagtig end menneskelig, siger Zeresenay Alemseged, og det indikerer, at arten stadig tilbragte en væsentlig del af sin tid i træerne.

Et liv i træerne kan have været nyttigt for tidlige arter af Australopithecus, heriblandt A. afarensis, når de skulle bygge hule og undgå rovdyr, siger Zeresenay Alemseged.

Zeresenay Alemseged stiller også spørgsmålstegn ved, om det nye fossil i det hele taget tilhører A. afarensis. “Alle kranie- og tanddele mangler, og derfor er der ikke noget endegyldigt bevis på, at det tilhører A. afarensis og ikke en anden kendt art fra den samme periode såsom Kenyanthropus platyops eller A. anamensis,” siger han.

Kadanuumuu har ikke bevaret dele af kraniet eller tænderne, som er afgørende for at foretage en sikker artsbestemmelse, siger han.

Måske er du interesseret i ...

Læs også