Menneskelig “nøgleforfader” fundet

Australopithecus sediba havde et menneskelignende ansigt og kunne gå oprejst, men opførte sig i andre henseender som en abe.

12. april 2010 af Ker Than, National Geographic News

En ny menneskelig forfader, der er døbt Australopithecus sediba, og som er identificeret ved hjælp af to millioner år gamle fossiler, er måske “nøgleovergangsarten” mellem de abelignende australopithecus og de første Homo- eller menneskearter. Det afslører en ny undersøgelse.

“Vi har aldrig set denne kombination af træk hos nogen enkelt, [tidlig menneskelig art],” siger lederen af undersøgelsen, Lee Berger, til tidsskriftet Science, hvor den nye undersøgelse offentliggøres i dag.

De ukomplette skeletter af Australopithecus sediba er fundet i resterne af et underjordisk system af huler i Sydafrika og menes at stamme fra en ca. 30 år gammel kvinde og en dreng på mellem otte og 13 år.

Det præ-menneskelige par, der måske og måske ikke er i familie med hinanden, blev tilsyneladende dræbt, da de faldt ned i en dyb kløft, der flød med kadavere af sabelkatte og andre rovdyr.

Den nye art er måske den kilde – sediba, som det hedder på den lokale sotho-stammes sprog – som vores forfædre udsprang af, hedder det i undersøgelsen.

Lee Berger, der er fra universitetet i Witwatersrand i Johannesburg, har en anden teori.

“Mine kolleger og jeg mener, at [Australopithecus sediba] meget vel kan være den Rosettesten, der bliver nøglen til vores forståelse af slægten Homo,” siger Lee Berger i en udtalelse – med henvisning til den genstand, der blev det afgørende grundlag for at tyde de forhistoriske egyptiske hieroglyffer.

Fossiler af A. sediba tyder på en menneskelignende abe

A. sediba blev godt 1,2 m høj og har en række nøgletræk, som nogen vil sige, karakteriserer den som et tidligt menneske såsom Homo habilis, som mange anser for den første menneskelige art.

A. sediba havde eksempelvis lange ben og visse menneskelignende karakteristika i bækkenet, som kan have gjort den til den første menneskeforfader, der gik og måske endda løb på en energiøkonomisk måde, fortæller undersøgelsen.

Undersøgelsen siger videre, at A. sediba havde små tænder og en moderne snarere end en chimpanseagtig næse.

Ligesom hos mennesker havde A. sedibas venstre og højre hjernehalvdel – der kan skelnes ud fra aftryk i et usædvanligt velbevaret kranie – tilsyneladende forskellig form.

Der er ved at blive lavet en rekonstruktion af ansigtet, og mange mennesker vil blive overraskede over, hvor menneskelig den nye, fossile art ser ud, spåede Lee Berger på en pressekonference onsdag.

“Jeg tror, at man vil få noget at se, der er overraskende meget mere moderne, end vi ville forvente i forhold til … andre ting, der har fået navnet Australopithecus,” som kan oversættes til “sydabe”.

Så hvis vores nyeste evolutionære forfader er så menneskelignende, hvorfor klassificerer den nye undersøgelse den så ikke som menneskelig?

Lee Bergers forskerhold tror, at visse abelignende træk vil gøre den til selvskrevent medlem af slægten – eller artsgruppen – Australopithecus.

For det første havde A. sediba i modsætning til menneskearter, men i lighed med andre australopithecus en meget lille hjerne. Den fossile art havde også lange, abelignende arme med primitive håndled, der var velegnede til at klatre i træer.

Lee Berger fastholder, at A. sediba hører til blandt andre Australopithecus, fordi dens anatomi peger på, at den stadig klatrede i træer.

Uanset hvor A. sediba ender med at sidde i det menneskelige stamtræ, er det allerede et vigtigt fossil, netop på grund af alle de spørgsmål, det rejser, siger palæontolog Scott Simpson fra Case Western Reserve University i Cleveland, Ohio, i USA.

“Dette fossil giver ikke rungende svar på nogen specifikke spørgsmål,” siger Scott Simpson. “Derimod bekræfter det den antagelse, at vi ikke engang har stillet alle de rigtige spørgsmål endnu.” “Folk vil diskutere det her i lang, lang tid.”

Måske er du interesseret i ...

Læs også