Fossilfund afslører ældste spor af liv Det hidtil ældste spor af liv er fundet på Grønland. Fossilerne tilbagedaterer livet på Jorden med 220 millioner år.
I Darwins fodspor: 5 unikke dyr du må se Næsten 200 år efter at Galápagos unikke dyreliv inspirerede Darwin til sin banebrydende teori, er øerne stadig hjem for de mest unikke væsener på vores planet.
Udforsk fuglenes verden på helt tæt hold med National Geographic Få 6 nr. af National Geographic + professionel kikkert og fugle e-tillæg - SPAR 1069 kr.
Tag musikken eller podcasten med dig overalt Få 2 nr. af National Geographic + Air Sonic højtaler - KUN 59,50 + porto. I alt 99 kr.
Gå på opdagelse i det ukendte Oplev historiens mest afgørende øjeblikke med HISTORIENS HØJDEPUNKTER. Få din første bog for kun 1 kr.
Stream dig klogere i sommerferien ..med de bedste håndplukkede dokumentarfilm. Lige nu kan du få DOCMA gratis resten af sommeren. Prøv 1 måned gratis! >>
Skal liv på jord have ny fødselsdag? Fund af fossiler i Grønland tyder på, at livet på Jorden begyndte 220 mio. år tidligere, end man hidtil har antaget
Dommedag for alt liv på Jorden Der findes en dommedag for alt liv på jorden. Men vi behøver ikke bekymre os endnu. Dagen kommer først om 2,8 milliader år.
Opstod livet på landjorden og ikke i havet? Det første celleliv på Jorden opstod sandsynligvis i en gryde med vulkansk mudder svarende til Darwins teori om en "varm, lille dam", fortæller en ny undersøgelse.
Evolution: Det tager lang tid at blive stor For pattedyr tager det meget længere tid at udvikle store kropsstørrelser, end det gør at skrumpe.
Neandertalere: Uddøde de som følge af sex med mennesker? Mens de flygtede fra isen, mødte neandertalerne flere og flere moderne mennesker ... og parrede sig med dem, indtil de uddøde, hævder en ny undersøgelse.
Holdt neandertalere stand højt mod nord? Et forhistorisk "værktøjssæt" tyder på, at neandertalerne overlevede længere end hidtil antaget og længere mod nord på et subarktisk tilflugtssted, hævder en ny undersøgelse.
Vores forfader var ingen Tarzan Den menneskelige forfader var ikke meget for at klatre i træer, men kunne til gengæld gå som et moderne menneske.
Kæbe ryster Afrika-teori Kinesisk fossil-fund sætter spørgsmålstegn ved den traditionelle tidslinje for tidlige mennesker.
Gjorde vulkaner det af med neandertalerne? Katastrofale vulkanudbrud i Europa kan have tyndet ud i neandertalerne til et punkt, hvor de ikke kunne overleve.
For 4,4 millioner år siden: Livet på to ben Aramis, EtiopienDa Owen Lovejoy første gang så det skelet, der skulle holde ham beskæftiget de næste 14 år, var han ikke imponeret. Det var i 1995, og Owen Lovejoy, der arbejdede med komparativ anatomi ved Kent State University i Ohio, USA, fik som
For 2,5 millioner år siden: De første redskaber Bouri-Hata, EtiopienPå åbent land var vores Australopithecus-forfædre snarere selv et bytte for løverne og hyænerne end en konkurrent til de samme byttedyr. Men det ændrede sig, da de første primitive stenredskaber dukkede op for 2,6 millioner
For 160.000 år siden: Et tegn på et ritual? Bouri-Herto, EtiopienEt kranium fra en tidlig Homo sapiens med stor hjerneskal (til venstre i billedet) viser, hvordan Herto-mennesket så ud. Store flækkeknive (til højre, 19 cm lang) og andre stenredskaber blev brugt til at slagte flodheste.
Videre: Det sidste fælles ophav Tilbage i Middle Awash skal jeg stadig gå gennem en million år inden aftensmaden. Fra Aramis fortsætter vi hen over nogle ujævne sletter til et højtliggende punkt, hvor over 250 km2 af forskningsområdet breder sig ud foran os under en vældig, blå
Aramis: Et heldigt fund Næste morgen er Berhane Asfaw, Tim White, Giday WoldeGabriel og Ahamed Elema forsamlet omkring nogle kort for at lægge planer for dagen. Vi er nødt til at gå ind over den krigeriske afar-klan Aliseras territorium. “Skydegale cowboys,” som en af
Hata: En overraskelse Et enkelt skridt har bragt os lige hen til den verden. For der er et brud i de geologiske lag i jorden under Daka, hvor forkastninger og erosioner har slettet en luns af tiden. Med ét langt skridt over denne skillelinje er vi rejst endnu 1,5 millioner
Daka: På vores side af skillelinjen Efter en hurtig frokost fortsætter vi vandringen på den anden side af Herto. Vi stiger ned ad østsiden på Bouri-kammen til et brændende varmt, goldt og bizart månelandskab af grå sandsten, fuldt af små huler og fintslebne stensøjler. Giday
Herto: Et gammelt familiemedlem Vi tager af sted i en karavane på 11 køretøjer, der transporterer en større gruppe forskere og studerende, seks bevæbnede vagter samt mad og udstyr til seks uger. Efterhånden som vi kører gennem højlandet, bliver de skarpt aftegnede
Ardi: En sensation Livet overalt i Afrika er skrøbeligt. Men lige netop her kan de døde blive bevaret for evigt. Afar-sænkningen i det nordøstlige Etiopien ligger oven på en voksende rift eller spredningszone i jordskorpen. Her har vulkaner, jordskælv og langsom
Sensationel udvikling på evolutionens vej I næsten seks millioner år har medlemmer af menneskeslægten levet i Etiopien og efterladt sig en tidslinje over, hvordan primitive primater med små hjerner udviklede sig til moderne mennesker.
Slægtning til “Lucy” overrasker Opdagelsen af et 3,6 millioner år gammelt skelet tyder på, at mennesket begyndte at gå oprejst tidligere end antaget.
Menneskelig “nøgleforfader” fundet Australopithecus sediba havde et menneskelignende ansigt og kunne gå oprejst, men opførte sig i andre henseender som en abe.
Oldtidsmenneskes ansigt rekonstrueret Fra frossen hårtot til tegning – dna fra hår bruges til at tegne et billede af en mand fra et uddødt folkeslag
Saharas frodige fortid Engang var Libyens Fezzan-område en frugtbar slette. Her har mennesker kommet og gået på regnens præmisser i millioner af år.
DNA afslører livets historie Darwin 200 år: Forskerne kan nu bevise alt det, Darwin kun kunne gætte sig til.
Menneskets gener ikke specielt menneskelige Ideen om genetiske kontakter forklarer den ydmygende kendsgerning, at mennesker tilsyneladende ikke har særlige menneskelige gener. Gennem de seneste 10 år har forskerne sammenlignet det menneskelige genom med andre skabningers, og det har vist sig, at
Selektionens gåde Darwin spekulerede ikke ret meget over, hvorfor en hun foretrak en prydet han. Det er et spørgsmål, der stadig optager biologer, fordi der er to lige gode svar på det. Det ene handler ganske enkelt om mode: Når hunner vælger flotte hanner, må andre
Genernes betydning I sin bog Om Arternes Oprindelse fra 1859 undlod Darwin taktfuldt at nævne, at hans teori om den fælles oprindelse også gjaldt menneskeheden. Et årti senere tog han tyren ved hornene i Menneskets Afstamning. Det ville have frydet ham at vide, at
Cookiepolitik
