Bjergbestigeren Gerlinde Kaltenbrunner

Gerlinde Kaltenbrunner er den første kvinde i historien, der har besteget alle verdens 14 tinder over 8000 m uden ekstra ilt; en bedrift, hun fuldendte på K2 i august 2011.

20. juni 2013 af Amanda Fiegl

Den 42-årige østriger har pløjet sig gennem sne, der nåede hende til brystet, temperaturer under frysepunktet, klippeskred, der har fået andre til at vende om. Trods det siger den erfarne bjergbestiger, at hun føler sig "ret sikker" det meste af tiden.

Hvorfor klatrer du?

Jeg er fuldstændigt mig selv, når jeg befinder mig i bjergene uden andet end det højst nødvendige. Der er en frihed i total koncentration. Intet andet eksisterer, kun klatringen.

Er der et eller andet specielt, du altid tager med?

Mit armbånd fra Tibet. Stenene symboliserer styrke, energi, succes og sundhed.

Hvad er det mest skræmmende øjeblik, du har oplevet?

På bjerget Dhaulagiri [i Nepal] opstod der i 2007 en lavine en morgen, og jeg blev revet med, mens jeg lå i mit telt. Da det stoppede, anede jeg ikke, om jeg var oppe eller nede; det var så mørkt. Men jeg tænkte: OK, jeg kan i det mindste trække vejret. Jeg har altid en lille kniv med mig, så jeg kunne skære et hul i teltet. Jeg var rædselsslagen for, at sneen skulle kvæle mig. Meget langsomt arbejdede jeg mig ud. Jeg ledte efter de tre spanske klatrere, der havde slået lejr nær mig. To af dem var døde. I det øjeblik syntes alting at være slut. For første gang var det eneste, jeg ønskede, at forlade bjerget.

Hvordan kom du over den forfærdelige oplevelse?

Det hjalp at tale med min mand, Ralf, som også er bjergbestiger og forstår mig fuldstændigt. Jeg indså, at jeg ikke kunne omgøre tragedien, og at jeg ikke kunne stoppe med at klatre – det er mit liv. Et år senere vendte jeg tilbage til det samme sted. Der var den smukkeste solopgang, jeg nogensinde har set. Glæde og sorg kan være så nært forbundet.

Har du altid ønsket at være bjergbestiger?

Ja. Som teenager drømte jeg om at blive professionel bjergbestiger, men jeg vidste ikke hvordan. Jeg var sygeplejerske til 2003, hvorefter jeg vovede helt at hellige mig klatringen.

Hvilket råd ville du give en teenager med samme drømme nu?

Det vigtigste er at have denne lidenskab indeni. Det handler ikke om, hvad andre siger er bedst for en – lyt til sjælen, kroppen, mavefornemmelsen. Hvis man virkelig elsker noget, vil man altid finde en måde at nå det på. Men uden lidenskab bliver det ligegyldigt.

Måske er du interesseret i ...

Læs også