Alpinisternes åndelige fader

Digteren Francesco Petrarca er muligvis historiens første bjergbestiger.

7. maj 2013 af Hans Henrik Fafner

Den italienske renæssancedigter Francesco Petrarca mente selv, han var det første menneske siden oldtiden, der havde besteget et bjerg for udsigtens skyld.

På det tidspunkt var den slags meget usædvanligt. I den grad, at da han den 26. april 1336 nåede toppen af det 1.912 meter høje Mont Ventoux i de franske Alper, beskrev han den 18 timer lange vandring i et brev til sin skriftefader, augustinermunken Dionigi di Borgo San Sepolcro. For op gennem middelalderen og et stykke ind i moderne tid var Alperne stadig terra incognito – ukendt land. Selv om der boede en lille befolkning af hyrder og jægere inde i bjergmassivet, var det en almindelig opfattelse af Alperne var hjemsøgt af drager og andre uhyrer. Normale mennesker krydsede kun Alperne, hvis det var absolut nødvendigt.

"Mit eneste motiv var ønsket om at se, hvad en så stor højde havde at byde på," skrev han til San Sepolcro.

Historikere har senere betvivlet brevets indhold. Beskrivelsen kan være ren fiktion, mener nogle, mens andre påpeger, at andre muligvis er nået frem til bjergtoppen før ham. Men det er ikke det afgørende.

Petrarca står som en vigtig repræsentant for renæssancen, hvor mennesket begyndte at få et andet forhold til naturen, og i den tankegang blev det pludselig legitimt at bestige et bjerg, blot fordi det lå der. Det er nok også grunden til, at han ofte beskrives som alpinisternes åndelige fader.

Måske er du interesseret i ...

Læs også