© BBC

5 overraskende facts om havet

70 procent af Jordens overflade er dækket af hav, men hvor meget ved du egentlig om det? Hvorfor er det overhovedet blåt, og hvor langt nede ligger det dybeste sted?

27. november 2018 af Benjamin Native Studio for BBC

Havet er en fascinerende størrelse. På den ene side er det så håndgribeligt og tæt på. Du bader i det, du iagttager det, og hvis du bare har snorklet eller dykket en enkelt gang, har du oplevet, hvor meget liv der findes bare få meter nede. På den anden side er det ikke til at begribe, hvor omfattende og vidtrækkende det egentlig er.

Man siger, at mere end 80 procent af vores have ikke er blevet opdaget eller observeret, og at vi faktisk ved mere om Mars, end vi gør om vores eget hav. Ikke desto mindre kan vi hjælpe dig med at blive en smule klogere på det mystiske hav med disse fem facts, du (måske) ikke vidste. 

1. Det dybeste sted er 11 kilometer nede

Verdens dybeste sted ligger i Marianergraven i det vestlige Stillehav hele 10.924 meter nede i havet. Det kaldes Challengerdybet og kan med lethed opsluge verdens højeste bjerg, Mount Everest. Dybet blev opdaget i 1951, og seks gange har man formået at nå verdens bund - dog kun to gange med mennesker ombord. Første gang var i 1960, hvor en dybhavsforsker og en amerikansk søofficer nåede bunden i et specialfremstillet dykkerfartøj efter næsten fem timer. Den 26. marts 2012 blev filminstruktøren James Cameron det tredje menneske til at dykke ned i Challengerdybet, som han fremviste i en 3D-film.

2. 2/3 af alle arter i havet er stadig ukendte

Vi ved i det hele taget ikke særlig meget om dyrelivet i havet, og det anslås, at vi kun har opdaget omkring 1/3 af alle arter. Forskerne er endda uenige om, hvor mange arter fra det dybe hav vi indtil videre har opdaget. Vi ved dog, at der hvert år identificeres cirka 2000 nye arter. Man snakker om, at de arter, der fortsat er ukendte, højst sandsynligt er krebsdyr, bløddyr og andre små organismer, men der også er tale om, at man mangler at identificere op til otte forskellige hval- og delfinarter. 

© BBC

Selvom langt størstedelen af havet endnu ikke er blevet undersøgt, har BBC brugt mange år på at udforske havet i naturserien The Blue Planet og Blue Planet II. Dokumentaren dykker helt ned under overfladen og undersøger alt fra nyt plante- og dyreliv til undervandsvulkaner. Du kan få lov til at opleve seriens største øjeblikke på enorm LED-skærm akkompagneret af et live symfoniorkester, når Blue Planet II - Live in Concert kommer til Forum Horsens d. 25. februar. Læs mere om showet her.

3. Sollyset gør havet blåt

Der findes næsten intet smukkere end isblåt hav på en skyfri sommerdag. Men hvorfor er havet blåt? Farven er et resultat af, at solens blå bølgelængder trænger dybere ned i havet end fx røde og orange bølgelængder, som standses, når de støder ind i små vandmolekyler. Lyset bliver fanget inde i de små vandmolekyler, hvor de efter kort tid slippes fri igen i en anden retning. Når vi kigger ud på havet, ser vi lysets farver, der hele tiden bliver standset, indfanget og spredt i alle retninger af de bittesmå vandmolekyler. Fordi det grønne og blå lys varer længst, er det de farver, som vi ser mest af. 

Men hvorfor er vand i et glas så ikke blåt? Af den simple årsag at der ikke er nok molekyler til at absorbere lyset. 

4. Havet sørger for, at du har internet

Internetkablerne, der forbinder verden, ligger nemlig dybt under vandet. Der er tale om flere end 400 fiberkabler, som binder verden sammen under havets overflade. I begyndelsen af 2017 var der over 1,1 millioner kilometer fiberkabler på havbunden. Det længste er Asia America Gateway-kablet på ca. 20.000 km. Et stort problem i forbindelse med kablerne under vandet er sultne hajer, som sommetider gnaver sig igennem kablerne.

5. Verdens største vulkan ligger under havet

I 2013 opdagede man verdens største vulkan, Tamu Massif, i Stillehavet. Tamu Massif ligger ca. 1.600 km. øst for Japan og er med sin størrelse på omkring 300.000 kvadratkilometer den største vulkan på Jorden. Dens top ligger ca. 2.000 meter under havets overflade, mens bunden af vulkanen starter ved omkring 6.400 meters dybde. Vulkaner i havet er på ingen måde unormalt. Op til 80 procent af alle vulkanudbrud går nemlig ubemærket hen af den årsag, at de foregår under vandet. 

Oplev verdenshavenes mirakler live

Hvis du er fascineret af havet og alt dét, der befinder sig under overfladen, kan du glæde dig over, at BBC’s Blue Planet II - Live in Concert kommer til Forum Horsens d. 25. februar. Her kan du opleve de største øjeblikke fra naturserien Blue Planet II i 4K-ultra-HD på enorm LED-skærm akkompagneret af et live symfoniorkester.

Den folkekære biolog Anders Kofoed, bedst kendt for sine medrivende fortællinger som biolog i 'Go’ morgen Danmark', vil præsentere den spektakulære koncert. Han vil tage publikum med langt ned under havets overflade og vække de fantastiske optagelser til live med fortællinger om de magiske opdagelser fra ekspeditionerne. Anders Kofoed siger selv: "Der findes ikke kedelige dyr, og de færreste ved, hvor vildt der er derude!".

Du kan læse mere om det storslåede koncertshow lige her, som i øvrigt har haft kæmpestor succes i Tyskland. 

Billetterne kan købes på www.blueplanet2live.dk. 

Måske er du interesseret i ...

Læs også